Nyopstartet café og restaurant må lukke ned igen: “Vi har stor mangel på personale”
“Vi må desværre meddele, at vi fastholder lukningen og først forventer at genåbne 2. oktober på grund af sygdom og mangel på erstatning af køkkenpersonalet,” skriver Café J på deres Facebookside.
Caféen og restauranten, der åbnede for to måneder siden, har ellers haft godt gang i den og føler virkelig, de er blevet taget godt i mod i Esbjerg.
Men grundet sygdom og ekstra personalemangel har de valgt at lukke indtil videre, da det ikke er muligt at dække vagtplanen og levere den kvalitet det kræver at drive det nyåbnet sted.
Så er det bedre at lukke helt ned lige nu og åbne når de har de helt rigtige folk.
“Vi har virkelig stor mangel på personale i køkkenet og det er selvfølgelig ærgerligt, for vi var kommet rigtig godt i gang. Så vi opfordrer alle, der læser med, og som har relevant erfaring til at sende en ansøgning, hvis det kunne have interesse med et job hos os,” fortæller Agar Haji medejer af café J.
Og når de nu alligevel skal holde lukket, så udnytter café J tiden på at forbedre den nye café og restaurant.
“Det er selvfølgelig en træls situation at stå i, men vi vil til gengæld udnytte tiden på at forbedre vores menukort og koncept, for Esbjerg har virkelig vist os, at de har manglet en café og restaurant som vores ,og vi lover også, at så snart vi åbner op igen, så starter vi med masser af gode tilbud igen. Så vi håber, at folk vi støtte op om Café J,” slutter Agar Haji.