Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt liv på central adresse: Mette Droob åbner populært koncept i Esbjerg

IMG_6216-1024x1024
Foto: PlentyFlowers

Der kommer igen liv i butikslokalet på Torvegade 40 st. i Esbjerg, når en ny blomsterbutik åbner i midtbyen.

Torsdag den 19. marts slår Mette Droob dørene op til en butik under konceptet Plenty Flowers.

Det fortæller hun til MigogEsbjerg.

Lokalet har stået tomt siden september 2025, hvor den mangeårige fotobutik MultiFoto lukkede.

Nyt liv på central adresse: Mette Droob åbner populært koncept i Esbjerg
Foto: Niklas Grønborg

Fra grafisk design til blomster

Mette Droob har mange års erfaring inden for grafisk design og en stor passion for blomster.

Med en uddannelse fra Plenty Flowers i rygsækken er hun klar til at skabe de klassiske, stilrene buketter, som kæden er kendt for.

Plenty Flowers arbejder med fokus på kvalitet, sæsonens blomster og et gennemtænkt designudtryk.

Ambitionen er at tilbyde smukke blomster til priser, hvor de fleste kan være med, både til hverdag og særlige anledninger.

Bredt sortiment og selvbetjening

Butikken i Esbjerg vil tilbyde håndbundne buketter i flere prisklasser samt et udvalg af friske snitblomster, så kunderne selv kan sammensætte deres buketter.

Sortimentet rummer også grønne planter, potter, stearinlys samt tekstiler som puder, plaider og sengelinned.

Butikken vil være bemandet fra tirsdag til lørdag.

Derudover indføres et selvbetjeningskoncept, som giver mulighed for at handle uden for normal åbningstid og i weekender.

Med åbningen styrker Plenty Flowers sin tilstedeværelse i Vestjylland.

Mette Droob ser frem til at byde både private og erhvervskunder velkommen og til at blive en aktiv del af handelslivet i Esbjerg midtby.

Hvor der tidligere blev solgt kameraer, billeder og fotoudstyr, bliver der fremover fyldt med buketter, planter og blomsterdekorationer.

Om Plenty Flowers
Plenty Flowers er en dansk blomsterkæde, der siden 2018 har åbnet en række butikker rundt i landet.

De har butikker flere steder i landet, blandt andet i Aarhus, Silkeborg, Viborg og Taastrup.

Kæden arbejder med et stilrent blomsterkoncept med fokus på sæsonens blomster, klassiske buketter og overkommelige priser.

Ifølge kæden er der også planer om butikker i blandt andet Aalborg, Vejle, Odense, Copenhagen, Hørsholm og nu også Esbjerg.

Plenty Flowers

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.