Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Nyt spisested: Den ægte vare lavet helt fra bunden

Af Ole Joern

Lige nu ordner han stadig dyserne på det store gaskomfur. Den massive tandooriovn er endelig kommet på plads, og lige om lidt er 28-årige Shah Zaib Ali klar til at servere autentisk indisk mad for gæsterne på Esbjerg Streetfood. Navnet bliver Mr. Tandoori.

“Jeg laver alt fra bunden. Alt. Om det er naanbrød, saucer, marinader – det hele,” fortæller Shah Zaib Ali, der til daglig blot går under navnet Ali. Med mange års erfaring fra køkkener i ind- og udland vægter Ali sammenhængen mellem kvalitet, smag og ægthed højt. Faktisk så højt at de skulle være fire mand til at bakse den store tandooriovn på plads.

“Smagen skal være autentisk. Man skal kunne smage de krydderier, der gør en god butter chicken til en rigtig god og ægte butter chicken,” fortsætter Ali og beroliger med, at gæsterne selvfølgelig kan vælge mellem en mild, en normal og en ekstra stærk variant af hans retter.

Ali er født og opvokset i Pakistan, flyttede til Malaysia som 16-årig, hvor han også startede i køkkenet på familiens restaurant. Han mødte Mette fra Varde, blev gift med hende. Efter et mellemstop i Tyskland endte han nu med en bod i Esbjerg Streetfood.

Også for vegetarer

“Jeg har arbejdet på de sidste detaljer og fået afstemt smagen af retterne, så de nu er der hvor jeg gerne vil have dem. Min signaturret er selvfølgelig den altid populære butter chicken, men gæsterne bliver også nødt til at prøve mine vegetarretter og ikke mindst mine tandooriretter. For dem, der ikke kan beslutte sig, laver jeg et delefad med lidt af hvert,” griner Ali, inden han skynder sig tilbage til køkkenet for at få styr på de sidste hængepartier inden åbningen den 17. januar 2025. Der er stadig gaskomfuret der skal justeres, der er stadig de sidste detaljer i menuen, der skal finpudses og der er stadig service der skal pudses en sidste gang. Og så er der alle de små ting, der også lige skal på plads inden retterne kan serveres for gæsterne.

Mr. Tandoori – Authentic taste of India

Hvor: Esbjerg Streetfood

Hvornår: Åbner den 17. januar 2025

Hvad: Indisk mad, lavet helt fra bunden. Også vegetar.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien