Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Officielt: EfB sælger topscorer

IMG_7616-1024x768

Topscorer for EfB, Tim Freriks, har spillet sin sidste kamp for vestjyderne.

Klubben og Viborg FF er blevet enige om betingelserne om et øjeblikkeligt klubskifte for Tim Freriks, og angriberen fortsætter dermed karrieren hos 3F Superliga-klubben. Det oplyser EfB i en pressemeddelelse.

Salget markerer et vellykket kapitel i EfB’s strategi om at udvikle spillere til et højere niveau og realisere et attraktivt afkast for klubben.

Angriberen kom til Esbjerg fB i sommeren 2024, og har siden da gennemgået en flot udvikling og med 16 mål i 37 kampe samt en udnævnelse som Sæsonens Spiller 2024/2025.

Den 26-årige hollandske angriber har cementeret sin status som en profil i Betinia Ligaen.

“Tim Freriks har været en markant spiller for EfB, og har taget store skridt i sin udvikling, siden han kom til klubben. Salget er derfor dels et udtryk for, at vi har et stærkt og kompetitivt udviklingsmiljø, hvor man som spiller virkelig kan rykke sig, men også at Tim har gjort det så godt, han er blevet attraktiv for klubber i højere rangerende ligaer end, hvad vi i øjeblikket kan tilbyde,” siger Sportschef Sebastian Brydegaard.

Forretningsmodellen i EfB inkluderer, at klubben skal udvikle vores spillere, så holdets kvalitet og klubdriften kan styrkes.

Salget af Tim Freriks skal ifølge Sebastian Brydegaard derfor i høj grad ses i dette perspektiv.

Tim Freriks har selv haft et brændende ønske om at få mulighed for at udfordre sig selv i Superligaen allerede i denne sæson, og efter et længerevarende forhandlingsforløb med Viborg har EfB nu fået en acceptabel kompensation med tanke på hans kvalitet og alder, hvorfor klubben har valgt at imødekomme buddet.

“Salget af Tim Freriks giver os således mulighed for at fortsætte arbejdet med at styrke holdets og klubbens langsigtede konkurrenceevne, og vi følger og effektuerer derfor den plan, vi har for transfervinduet med henblik på at stille EfB så stærkt som overhovedet muligt. Vi har qua vores sæsonstart skabt et stærkt, sportsligt momentum, og det agter vi at bygge videre på og forventer derfor snarligt at tilføre ny energi i truppen”, siger han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.