Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det sker Annonce

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Snart er der Esbjerg Festuge, og igen fyldes byens gader med liv, musik og masser af aktiviteter.

Hvis man gerne vil have en smagsprøve på alle events, får man travlt.

I år er der intet mindre end 118 unikke events, og i alt er der 186 events fordelt over ni dage.

Og man kan roligt love, at der er noget for enhver smag. Uanset om man er barn, voksen eller et sted midt imellem, bliver det helt sikkert en festlig og sjov uge.

“Esbjerg Festuge er bare noget helt særligt. Det er ni dage spækket med oplevelser for både store og små. Det er her, vi virkelig kan vise hinanden og omverdenen, hvad Esbjerg byder på kulturelt. Vi glæder os til at feste med hele byen og de mange gæster, som festugen også sender mod Esbjerg,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Hvis du endnu ikke ved, hvilke arrangementer du skal til i løbet af Esbjerg Festuge, så kommer vi med lidt inspiration her.

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

God mad og fællesskab

Hvis du elsker at nyde god mad i selskab med andre glade mennesker, vil du ikke gå glip af Gastro & Genbrug.

I Skolegade ved Heerups Have bliver der mandag klokken 18.00 dækket op til en stor langbordsmiddag.

Det er Café Finns Paraply, KORN180 og Esbjerg Festuge, der inviterer alle til at spise med til en af byens mest bæredygtige middage, hvor der er plads til alle.

Der vil være to forskellige kødretter med kartofler og salat, og der vil også være en vegetarret. Til maden er der gratis vand og saftevand, og aftenen sluttes af med kaffe og kage.

Det koster kun 50 kroner per kuvert at deltage i middagen.

Du kan starte aftenen med hyggelig fællessang på Torvet med Ole Kibsgaard og Martin Schack allerede fra kl. 17.00.

Hvor: Heerups Have

Hvornår: Mandag 16. juni klokken 18.00-21.00

Tilmeldning: Find billetter her

Kæmp med dine kollegaer

Som noget nyt i år bliver der torsdag afholdt Business Battle Esbjerg på Torvet i Esbjerg.

Her kan du tage dine kollegaer under armen og vise, at I har Esbjerg Kommunes bedste sammenhold.

Man kæmper fem mod fem. På en forstøret bordfodboldbane bliver spillerne spændt sammen og skal med samarbejde, strategi og kampgejst få bolden i modstandernes mål.

Business Battle Esbjerg er sponseret af Sydbank.

Alle er velkomne til at komme og heppe på sine kollegaer, venner eller familie.

Hvor: Torvet

Hvornår: Torsdag 19. juni klokken 15.00-18.00

Tilmeldning: Der er udsolgt, men man kan komme på venteliste her

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

Cykelløb i børnehøjde

Måske gemmer der sig en kommende cykelstjerne i dit barn?

Til årets udgave af Esbjerg Festuge er der et nyt tiltag for børnene, hvor de netop kan vise deres evner på cykel.

Kids Tour Esbjerg er et cykelløb for børn i alderen 3-10 år, som finder sted søndag. Det handler ikke om at vinde, men om at være med.

Når klokken bliver 12.00, skydes cykelløbet i gang med fælles opvarmning og sikkerhedstjek. Selve ruten er cirka en kilometer lang rundstrækning, der både er publikumsvenlig og sikkert skærmet af for trafikken.

Der er forskellige distancer og starttider alt efter børnenes alder.

Udover cykelløbet vil der på eventpladsen i I.C. Møllerparken være en masse gratis aktiviteter for hele familien.

Prisen for cykelløbet er 50 kroner.

Hvor: I.C. Møllerparken

Hvornår: Søndag 15. juni

Tilmeldning: Find billetter her

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

Cirkus for hele familien

Igen i år kommer et af Danmarks hyggeligste cirkuser til Esbjerg Festuge.

Cirkus Krone ligger vejen forbi I.C. Møllerparken, hvor de giver seks forestillinger på fem dage.

Udover Krone-familien selv er forestillingen også krydret med internationale kunstnere.

Som noget nyt i år kan man blandt andet oplevet litauske Kaspar, som i 2017 vandt “Litauen har Talent” med sit flotte jongleringsnummer.

Med andre ord er hele familien garanteret en hyggelig og sjov forestilling.

Hvor: I.C. Møllerparken

Hvornår:

Lørdag 14. juni klokken 11.00-12.00 og 15.00-16.00

Søndag 15. juni klokken 15.00-16-00

mandag 16. juni klokken 16.30-17.30

tirsdag 17. juni klokken 17.00-18.00

onsdag 18. juni klokken 17.00-18.00

Tilmeldning: Find billetter her

Teater i gadeplan

Når Esbjerg Festuge rammer bliver byens gader igen fyldt med alverdens aktiviteter.

Her kan besøgende glæde sig til at opleve mange forskellige former for gadeteater, hvor der er noget for folk i alle aldre.

Du kan blandt andet opleve Mr. Zap the Clown, skøre strømere, Under Uret, The Bodyguards og Paolo Nani.

Gadeteater er spredt i hele byen og kan opleves både på Torvet, i Kongensgade, i Broen Shopping og i Heerups Have.

Hvor: Flere steder i centrum

Hvornår: Mandag 16. juni – lørdag 21. juni

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

Store musikalske oplevelser på Torvet

I år kan du glæde dig til hele 18 koncerter på Torvet.

Nogle af Danmarks største stjerner ligger vejen forbi festugen.

Du kan blandt andet glæde dig til Malte Ebert, Jacob Dinesen, Aura Dione, Svea S, Gobs, Blæst og Michael Falch.

Derudover kan du glæde dig til at opleve dette års vinder af X Factor, Leslie. Til åbningen af Esbjerg Festuge fredag vil hun spille sin nye single, der er et cover af “What’s Up” af 4 Non Blondes. Herefter tager lokale musikere over og giver en helt særlig hyldest til afdøde Johnny Madsen med koncerten: Esbjerg Hylder Madsen.

Alle koncerterne er gratis, og det bliver helt sikkert en fest, når livemusikken igen brager midt i Esbjerg.

Hvor: Torvet

Hvornår: Fredag 13. juni – lørdag 21. juni

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

Hygge i Heerups Have

I løbet af festugen vil der være masser af hyggelige aktiviteter i Heerups Have.

Her har du mulighed for både at komme ned i gear og bruge dine kreative evner.

I tipien vil der være en masse spændende workshops. Du kan blandt andet prøve kræfter med at lave smykker og keramik.

Derudover vil der også være yoga, meditativt gongbad, højtlæsning, foredrag og meget mere.

Hvor: Heerups Have

Hvornår: Fredag 13. juni – Lørdag 21. juni

Kreativ fest for børn

Som noget nyt i år kan børn opleve Blæstival.

Dokken City Beach forvandles til et kreativt og sjovt univers for børn med værksteder, spil og strandlege – alt sammen med havet som tema.

For 30 kr. Per barn kan I blandt andet prøve fiskedam, kullerkast og mågeklatklask.

Kreative værksteder, sanselige oplevelser og masser af grin er garanteret. Der er boder med mad, is og kaffe.

Hvor: Dokken City Beach

Hvornår: Torsdag 19. juni og lørdag 21. juni

Opbakningen til Esbjerg Festuge er enorm: Det her må du ikke gå glip af
Foto: Esbjerg Kommune

Lokale talenter på de skrå brædder

Hvis man i løbet af Esbjerg Festuge finder vej til Kulturskolen, er der også mulighed for at få kulturelle oplevelser.

Her har man mulighed for at opleve nogle af Esbjergs talentfulde unge udfolde sig på musikalsk og dramatisk vis.

Man kan blandt andet opleve koncert med Shanty Koret, teaterforestillingen Branden og både den klassiske talentlinjes og den rytmiske talentlinjes årskoncerter.

Hvor: Kulturskolen

Hvornår: Søndag 15. juni – tirsdag 17. juni

Originale kunstnere i Musikhuset

En helt særlig koncert finder sted i Musikhuset.

Her kan du opleve en intim koncert med lokale sangskrivere, der deler deres egne sange og historierne bag dem – i ægte Songwriter’s Circle-stil.

Esbjergs musikscene blomstrer, og denne aften byder på et stærkt felt af talentfulde artister fra byens musikalske muld. Genrer og stemninger varierer, men fælles er kærligheden til sangskrivning og fortælling.

Hvor: Musikhuset

Hvornår: Tirsdag 17. juni klokken 17.00 – 19.30

Takker for opbakningen

Der er ingen tvivl om, at årets udgave af Esbjerg Festuge bliver både festlig og hyggelig.

Arrangørerne vil i den forbindelse gerne takke alle, som bakker op om festugen.

“Vi vil gerne takke de mange ildsjæle for at bakke op om festugen og skabe helt unikke og spændende arrangementer under festugen. Der er et hav af tilbud til både børn, unge og ældre, så vi er sikre på, at alle nok skal få en fantastisk festuge i år,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner.

I den forbindelse vil hun også gerne takke alle sponsorerne, som er med til at gøre et så stort arrangement muligt.

“Der skal lyde en stor tak til alle vores sponsorer og fonde. Uden alle jer var der ikke nogen festuge. Så jeg håber, at alle vores gæster vil bakke op om sponsorerne til festugen, så vi kan blive ved med at skabe den her herlige fest sammen,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner.

Esbjerg Festuge skydes i gang fredag 13. juni på Torvet i Esbjerg.

Du kan se det fulde program her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.