Lignede almindelig pant-tur: Bizar tyv i Føtex
En anderledes form for svindel har set dagens lys i Esbjerg.
Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Morten Alslev fortæller, at Føtex Food i Esbjerg to gange har haft en svindler på spil i butikkens flaskeautomat.
Søndag eftermiddag kom en mand ind til butikkens flaskeautomat.
Han kravlede ind gennem det store hul i bunden af automaten, som er beregnet til kasser.
Her stjal han en stor pose med pantflasker, som han tog med ud og pantede i automaten.
Han fik udbetalt 185 kroner.
Dagen efter fandt en lignede hændelse sted.
Her kravlede der også en mand ind gennem hullet og stjal pantflasker, som han efterfølgende pantede.
Han fik 191 kroner udbetalt, da flaskerne var pantede.
Der er overvågning på stedet, og politiet er ved at identificere gerningsmændende, og om der er tale om samme person.