Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Oplev kunstruterne: Kunst i det fri for hele familien

IMG_7573-2-scaled-e1780403967247-1024x672
Ocean Knight. Foto: Cecilie Winther

Du har sikkert gået gennem byen utallige gange, nydt gaderne og måske kastet et blik på de mange skulpturer og kunstværker, der præger bybilledet, uden egentlig at tænke nærmere over dem.

For de er der jo bare.

Men bag hver skulptur gemmer sig en historie, en tanke og ofte et lille stykke lokal identitet.

Nu har Esbjerg Kommune samlet flere kunstruter i Esbjerg, Bramming, Ribe og Gørding, så du kan gå på opdagelse og læse fortællingerne bag både de gamle, historiske værker og de nye, moderne kunstværker, der dukker op rundt omkring.

En oplagt mulighed for at komme ud, hvor du kan vælge den rute, der lige passer dig, alt efter hvor du er, og opleve byerne med helt nye øjne.

Foto: Esbjerg Kommune og MigogEsbjerg

Esbjergs ikoniske kæmper til de små skjulte

Lad os starte i Esbjerg, hvor der er tre ruter: “Syv store værker”, “Skjulte perler” og “Hjalmar Sonnes – værker i sten”.

Med ruten “Syv store værker” kommer du til at vide meget mere om “Mennesket ved Havet”, “Esbjerg af Robert Jacobsen”, “Heerups Have”, “Esbjerg af Per Kirkeby”, “Ocean Knight”, “Lyshøjen” og “I am your yesterday (and you are my tomorrow)”.

“Mennesket ved Havet”, også kaldt “De fire hvide mænd” i daglig tale, er helt klart et must-see, hvis man besøger Esbjerg. Igennem de sidste 30 år har det været et af Esbjergs helt store vartegn.

De fire hvide mænd er intet mindre end 9 meter høje og lavet i beton, hvor de står og skuer ud over havet og symboliserer mødet mellem mennesket og naturen.

Det er billedhugger og kunstmaler Svend Wiig Hansen, der står bag “Mennesket ved Havet”, og de blev opstillet i 1995 i forbindelse med Esbjerg Kommunes 100-års jubilæum.

“Mennesket ved Havet” kan opleves på Sædding Strandvej 1, 6710 Esbjerg.

Hvis du er på opdagelse efter en af de helt nye skulpturer, så er det om at sætte kursen mod Englandskaj på Esbjerg Havn.

“Ocean Knight” blev opført i januar 2026, og det er den internationale kunstner Monira Al Qadiri, der står bag.

“Ocean Night” rejser sig som et otte meter højt, lysende vartegn på Esbjerg Havn. Den røde skulptur er inspireret af mikroskopiske havorganismer og hylder de små, men livsvigtige væsner i havet, der producerer ilt og optager CO₂.

Med sit bløde LED-lys fungerer Ocean Night som et moderne fyrtårn, både smukt og advarende, og en påmindelse om balancen mellem menneske, industri og natur.

Skulpturen er ikke kun til at se på: Du kan træde ind i det glødende rum, sætte dig på bænke langs kanten og opleve ro, eftertanke og udsigt til havet på en helt ny måde.

Den otte meter høje skulptur forbinder byens maritime rødder med en større fortælling om havet.

Generelt, hvis man dykker ned i alle fortællingerne om de forskellige skulpturer på de tre ruter, vil man helt sikkert få en masse ny viden og blive klogere på Esbjerg.

Du kan finde de tre ruter på Oplev.Esbjerg.dk.

Skulpturvandring i Danmarks ældste by

I Ribe bliver man virkelig sendt tilbage i tiden, hvor forhistorie og kunst forenes i Danmarks ældste by, med fortællinger om liv, tro og menneskelige relationer.

Her er der to ruter: “Rundt i Ribe” og “Kvinder i kunsten”.

“Rundt i Ribe” fører dig blandt andet forbi “Tidens Tand”, der har en central plads foran Museet Ribes Vikinger på Odins Plads lige ved Banegården og måler intet mindre end 3,5 x 4 meter.

“Tidens Tand” er inspireret af en elefanttand, støbt af bronze og skabt af kunstneren John Olsen og har været et af Ribes kendetegn siden 1997.

Derudover kommer du også forbi kunstværkerne “Jacob A. Riis”, “Ord på vej” og “Stele”. Jacob A. Riis er en kæmpe fortælling i sig selv og har også sit eget museum i byen, så der er helt sikkert en masse at dykke ned i.

Skulpturen “Stele” har ikke altid stået i Ribe; dens rejse startede i Venedig i Italien, hvor den blev repræsenteret i Den Danske Pavillon. “Stele” er skabt af Bjørn Nørgaard og kan i dag ses i skolegården ved Ribe Katedralskole.

På ruten “Kvinder i kunsten” finder du et af Ribes største kendetegn, udover Ribe Domkirke, hvor Dronning Dagmar står på Slotsbanken og spejder ind over Ribe by.

Det er billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der står bag det over to meter høje bronzemonument af Dronning Dagmar, som har været på Slotsbanken siden 1913.

Du kan finde de to ruter på Oplev.esbjer.dk.

Skulpturer og fortællinger i Bramming og Gørding

Både i Bramming og Gørding er der også flere steder i byerne, hvor der er skulpturer.

I Bramming kan man få fortællingerne om “The Arrival”, “Kaj Lykkes hoved”, “Liv og død” og “Mennesker mødes”.

I Esbjerg har de “De hvide mænd”, i Bramming har de “The Arrival”, der er “De fem sorte mænd”.

I biblioteksparken i Bramming står de fem unikke egetræsskulpturer skabt af Jan Agerbo.

Skulpturerne er udført i brændt egetræ med den japanske shou sugi ban-teknik, hvilket giver dem deres karakteristiske sorte overflade. Hver skulptur har sit eget udtryk og inviterer til både eftertanke og fascination.

Derudover findes der også otte stenskulpturer i parken, hvoraf både “Kaj Lykkes hoved” og “Død og liv” er nogle af dem, så der er altså en masse historie at finde i biblioteksparken i Bramming, som også er noget af det ældre i Bramming.

Hvis man tager turen til Gørding og forbi hallen, kan man ikke undgå at se granitskulpturen “Oasen”, der er udført af Leif Fogh Jakobsen. Den er lavet af forskellige granittyper og geometriske former, som på fineste vis viser mødet mellem kontraster.

Går man ruten i Gørding, vil man også blive præsenteret for skulpturerne “Stendråbe”, “Forvandling”, “Vejviser” og “Én der lytter til folk”.

Måske du allerede vidste det, som du lige har læst, og måske ikke?

En ting er sikkert: Der er meget mere at gå på opdagelse i, i vores byer i Esbjerg Kommune, og finde ud af, hvilke historier der ligger bag alle de flotte værker.

Find ruterne på Oplev.esbjerg.dk.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.