Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Oprykningsdrømmen lever: Nu strømmer EfB-fans til stadion

EFB12157-1024x683
Foto: Arkivfoto

Søndag kan Blue Water Arena danne rammen om en af de største EfB-dage i flere år.

Interessen for sæsonens sidste kamp mod Lyngby BK er i hvert fald massiv, og nu melder klubben om næsten udsolgte tribuneafsnit og stor efterspørgsel på billetter til opgøret, hvor drømmen om Superligaen stadig lever.

Søndag klokken 15 tager EfB imod Lyngby BK i sæsonens sidste kamp, og mange fans vil være på plads på Gl. Vardevej.

Ifølge klubben er der nu kun få pladser tilbage på det øvre afsnit af Tage Sørensen-tribunen.

Samtidig er flere afsnit på Telesikring-tribunen tæt på udsolgt.

Dermed er der udsigt til en af sæsonens største kulisser på Blue Water Arena.

Kan ende i stor oprykningsfest

Selvom en oprykning ikke kun afhænger af EfB selv, lever håbet fortsat hos både klubben og fansene.

EfB skal selv besejre Lyngby BK, samtidig med at Horsens taber til Kolding IF, hvis esbjergenserne skal sikre sig en plads i næste sæsons Superliga.

Det scenarie har dog langt fra dæmpet interessen blandt fansene.

Tværtimod.

Klubben forventer søndag at sætte ny tilskuerrekord for sæsonen i Betinia Ligaen.

Administrerende direktør Allan L. Agerholm glæder sig over den store opbakning.

”Der er virkelig lagt i ovnen til et sandt brag på Gl. Vardevej søndag, hvor mange tilskuere vil hjælpe holdet frem,” siger han.

Der er samtidig udsigt til godt vejr over Esbjerg søndag, hvilket kan være med til at løfte stemningen yderligere omkring stadion.

Og selvom oprykningen kræver hjælp andetsteds fra, er spændingen intakt før sidste spillerunde.

For mange EfB-fans handler søndag derfor ikke kun om resultatet.

Det handler også om følelsen af, at noget stort igen kan være på vej i Esbjerg.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.