Overså modkørende: Flere uheld i og omkring Esbjerg
Politiet måtte onsdag ud til flere færdselsuheld i og omkring Esbjerg.
Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Claus Maigaard fortæller, at omkring klokken 07.50 skete et færdselsuheld i Stormgade i Esbjerg.
Her kørte en personbil ad Stormgade og skulle dreje i krydset ved Spangsbjerg Møllevej.
På Spangsbjerg Møllevej kørte en anden personbil, som skulle lige over i krydset.
Den første bil overholdt ikke sin vigepligt og påkørte modparten.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet.
Senere på dagen måtte politiet også ud til et færdselsuheld på Solbjergvej tæt på Skads.
Her kørte en personbil i østlig retning og skulle dreje ind på Søndre Skadsvej.
Bilen blev påkørt bagfra af en anden bil.
Ligesom i det første uheld kom ingen af personerne til skade.
Læs også: Flere slog alarm: Mand gik rundt med stor køkkenkniv i Esbjerg