Påskedage på budget: Her får du oplevelser helt gratis i Esbjerg
Påskeferien er over os, og det behøver hverken koste kassen eller kræve lange rejser for at få store oplevelser.
I Esbjerg og omegn er der masser af skønne steder at besøge – helt gratis.
Tag familien med ud i det fri og oplev foråret folde sig ud, lige dér hvor Vestkysten er allermest charmerende.
Læs også: BMO eller bolle med ost?: Her er de bedste BMO-spots i Esbjerg, Ribe og på Fanø Uanset om I vil udforske naturen, lege, cykle, fodre dyr eller bare trække stikket for en stund, så har Esbjerg masser at byde på i påsken – uden at det koster en krone.
Hvis du mangler lidt ekstra hyggeligt at lave med familien, så har MigogEsbjerg, samlet seks hyggelige oplevelser til dig her.
Grønne oaser i Esbjerg
Uanset vejret, så har Esbjerg en masse hyggelige oaser. I kan besøge Dyrehaven i Nørreskoven, hvor de mindste kan hilse på dyrene – og hvor skovens stier indbyder til eventyr.
Slå jer løs på nogle af byens legepladser, snup en picnic eller en gåtur i Vognsbølparken, eller tag på tur til Marbæk Plantage, hvor både vandrestier, udsigter og frisk luft er i topform.
Du kan se alle de hyggelige steder herunder.
Læs også: Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller Lån en gratis bålhytte med fuldt tilbehør
Hvis du mangler en sjov og hyggelig udendørsaktivitet med familien i ferien eller på hvilket som helst andet tidspunkt, så har du her en fantastisk mulighed for at få frisk luft og røde kinder.
Platformen tilbyder nemlig, at du kan låne deres bålhytte helt gratis. Uanset om I vil lave snobrød, grille skumfiduser eller bare hygge jer i den friske luft, så er bålhytten det perfekte sted for en dejlig dag i naturen.
Platformens bålhytte er ikke bare et skønt samlingspunkt, men også udstyret med alt det grej, I har brug for.
Læs mere om lån af gratis bålhytte herunder.
Læs også: Frisk luft og fantastisk tiltag: Her kan du låne en gratis bålhytte med fuldt tilbehør 
Tag på på gåtur og oplev street art-rute i Esbjerg
Esbjergs bybillede har fået et kunstnerisk løft flere steder, og her kan du opleve en spændende street art-rute, der udfolder sig over 1,4 km og viser byens rige historie og kreative sjæl.
På denne rute venter fem imponerende gavlmalerier samt et ekstra bonusværk, der sammen bringer Esbjergs unikke historie og natur til live.
Og hvor er vi heldige at have disse smukke værker i Esbjerg by.
Du kan læse mere om gåturen herunder.
Læs også: Oplev Esbjerg med masser af farve: Tag med på ny street art-rute i byen 
Historisk lydvandring i Esbjerg
Hvis du også elsker gratis oplevelser og elsker Esbjerg lige så meget som os. SÅ får du altså her mulighed, for at komme med på tur i vores smukke by.
Der er nemlig lavet en lydvandring, som tager dig med helt tæt på byen og med rundt på opdagelse.
Oplev dele af Esbjergs spændende historie, på kanten mellem by og havn.
Du har mulighed for at høre om kendte personligheder, som har haft indflydelse på Esbjerg, og tage en rejse tilbage i tiden, fra dengang havnen blot var en strand.
Du kan læse mere om lydvandring herunder.
Læs også: Ugens historiske tip: Oplev en hel særlig vandring i Esbjerg by 
Besøg Mennesket ved Havet
Hvis du leder efter en gratis oplevelse, er et besøg ved Mennesket ved Havet et absolut MUST.
Denne imponerende skulpturgruppe, som også er kendt som “De Hvide Mænd,” er en ikonisk seværdighed, der tilbyder en unik kombination af kunst, historie og en fantastisk udsigt over havet.
Uanset om du er lokal eller besøgende, er dette kunstværk et sted, der absolut bør være på din liste over ting at se i Esbjerg. Så tag en tur ud til Sædding Strand og lad de store hvide figurer inspirere og imponere dig og nap en frokost eller noget aftensmad med og nyd udsigten.
Du kan læse mere om Mennesket ved Havet herunder.
Læs også: Ugens Tip er helt gratis: Besøg Mennesket ved Havet 
Besøg Esbjergs paradis for alle vandhunde
Med Udkig til Mennesket ved Havet, finder du Esbjerg strand.
Aqtiv er havbad og vandsport i lagunen inde bag den kunstige havneø på Esbjerg Strand.
Her kan du bade fra en lækker flydende badebro.
Efter svømmeturen kan du hoppe under de udendørs brusere eller få varmen i saunaen. Der er rig mulighed for at nyde en gåtur i området ved vandet efter en kølig dukkert.
Hvem: AQTIV Esbjerg Strand
Hvor: Esbjerg Strand 101, 6700 Esbjerg.
Tage en svømmetur – Få varmen i saunaen – Besøge museumsfyrskibet – Nyde en kop kaffe
Læs mere her