Påskehygge i Esbjerg: Her spiser børnene gratis i påskeferien
På udvalgte dage i påskeferien giver to restauranter lidt ekstra kærlighed til børnefamilier i Esbjerg – og tryller børnemenuerne helt væk fra regningen. Ja, du læste rigtigt.
Læs også: BMO eller bolle med ost?: Her er de bedste BMO-spots i Esbjerg, Ribe og på Fanø Børn spiser gratis, når familien besøger Madklubben Esbjerg eller Hanzō Esbjerg i uge 16 og starten af uge 17.
Så tag en pause fra påskeæggene og nyd et godt måltid sammen uden ekstra omkostninger for familiens yngste.
Madklubben har haft stor succes med deres børneferie-koncept, og for mange familier er det efterhånden blevet en fast tradition at nyde et restaurantbesøg i ferien – uden at bekymre sig om regningen for de små.
“For os handler det ikke bare om mad – det handler om oplevelser.
Når vi kan gøre det lidt nemmere for børnefamilier at tage ud at spise sammen og skabe gode ferieminder, så gør vi det med glæde,” siger Anders Aagaard, stifter og ejer af Madklubben.
Vær opmærksom på, at der er nogle betingelser for at gøre brug af tilbuddet.
Hvad: Børn spiser gratis på flere af Madklubbens restauranter i påskeferien.
Hvor: Madklubben Esbjerg og Hanzō Esbjerg
Hvornår: Uge 16 (mandag-torsdag og søndag) samt mandag i uge 17.
Betingelser:
- Kampagnen gælder børn til og med 11 år
- Max 2 børn pr. booking
- Gælder én børnemenu pr. barn
- Bordreservation med bookingtypen ’Børneferie’ er påkrævet
- Ankomst senest kl. 18.30
- Begrænset antal pladser – først til mølle
- Der kan ikke garanteres for, at separate bookinger kan blive placeret sammen
Læs også: 14 etager og en vild udsigt: Nu begynder byggeriet