Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Parkeringspladser flyttes: Ny grøn oase på vej i Esbjerg

Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

I Havnegade er maskinerne i fuld gang med at grave og lægge nye rør, men snart bliver det ikke kun under jorden, der sker forandringer.

Når Din Forsyning er færdig, rykker entreprenøren ind, så arbejdet med Esbjergs kommende grønne åndehul Kleveparken for alvor kan begynde. Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelse.

Parken forventes at komme i udbud til september.

Kleveparken bliver anlagt, hvor der i dag er parkeringsplads, og skal fremover binde byen bedre sammen med havneområdet. Ifølge Henning Ravn, der er formand for Plan- og Byudviklingsudvalget, er ambitionen klar.

“Vi glæder os til at skabe en grøn bypark, som både skaber værdi for de lokale beboere og binder byen bedre sammen med havneområdet. Kleveparken bliver en fredelig oase og en naturlig forlængelse af havnepromenaden,” siger Henning Ravn.

P-pladser flytter

Selvom parkeringspladsen på Havnegade forsvinder, bliver det stadig muligt at parkere centralt. De nuværende pladser flyttes til Adgangsvejen 1A, ved foden af stien op til Stormgade, og der bliver sat skilte op, så det er let at finde vej.

Ladepladserne i området bevares.

“Vi sletter ikke p-pladserne – vi flytter dem. Det er vigtigt for Plan- og Byudviklingsudvalget, at man stadig kan parkere centralt, samtidig med at vi giver plads til mere bynatur,” understreger Henning Ravn.

For Esbjerg Kommune er Kleveparken en vigtig del af områdefornyelsen i Bymidte Vest, hvor også Stormgade og Kongensgade får et løft.

Parken får forbindelse til Klevestien og bliver et grønt, let kuperet landskab med små parkrum langs den nye havnepromenade. Byens borgere og besøgende kan snart følge med i forvandlingen, når der opsættes byggeskilte i uge 27.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.