Pas på i kulden: Politiet kommer med opfordring
Kalenderen siger januar, og det kan i den grad mærkes på vejret.
Ifølge DMI vil de kommende dage i og omkring Esbjerg have temperaturerne på minusgrader.
Samtidig er der også snebyger på vej.
Derfor kommer Syd- og Sønderjyllands Politi også med en opfordring til bilister i regionen.
På X spørger politiet, om bilister er forberedte på vintervejret.
“Det kan være en god ide at tage varmt tøj, et tæppe, mobiltelefon, oplader og en skovl med, hvis du skal ud på sneklædte veje,” skriver politiet.
DMI melder om frost og mulighed for snebyger i weekenden. Er du og din bil klar til vintervejr? Det kan være en god ide at tage varmt tøj, et tæppe, mobiltelefon, oplader og en skovl med, hvis du skal ud på sneklædte veje #politidk
— Syd- & Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) January 2, 2026
Læs også: Næsten 2000 kunder på én dag: Ophørsudsalg i højt gear