Pas på i trafikken: Det bliver glat i Esbjerg
Hvis man bevæger sig ud i trafikken mandag, bør man være ekstra forsigtig.
DMI varsler, at der i det meste af landet kan være snefygning.
“En front med sne ligger over den vestlige del af landet, og bevæger sig videre mod øst. Samtidig frisker vinden op, og i Jylland er der stedvis snefygning,” skriver DMI på X.
Derudover advarer de om, at det kan blive glat den kommende tid.
“I løbet af dagen kan nedbøren gå over i isslag inden den det bliver regnvejr,” oplyser DMI.
For Esbjerg Kommune er der en kategori 1 varsel, som betyder, at der kommer voldsomt vejr.
Fra Mandag klokken 13.00 til mandag klokken 21.00 forventer DMI, at esbjergenserne kan opleve let isslag.
Nedbøren ventes senere at gå over i regn.
Læs også: Nyt vintervejr på vej: Sne og blæst kan give problemer