Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Penge eller principper efter Grøn: “Shit folk er grådige”

IMG_4817-1024x768
Foto: Camilla Thorenfeldt

Regnen væltede ned over Esbjerg, og Grøn Koncert måtte tidligere i dag aflyse resten af koncerten af hensyn til publikums og frivilliges sikkerhed.

Men i det øjeblik musikken stoppede, tog debatten fart – ikke kun om vejret, men om penge, retfærdighed og det velgørende formål bag arrangementet.

På Grøns Facebookside væltede det ind med reaktioner. For nogle var skuffelsen til at tage og føle på.

“Giv mig mine penge så?” skrev Tobias K. kort efter. Jonas S. var mere direkte: “Meget simpelt – penge tilbage, ellers er det tyveri. Alt andet moralsk pis kan I godt pakke sammen.”

Victor S. nøjedes med at konstatere: “Jeg skal have mine penge tilbage”, mens Ivan B. skrev: “Gimme my money.”

Flere mente dog, at det ikke burde være op til Grøn Koncert, men op til billetkøberne selv, om de ville have refunderet eller donere.

Men andre slog hårdt ned på den tilgang.

Smålig eller grådig

Helle W. skrev: “Småligheden vil da ingen ende tage!” og Christina H. tilføjede: “De penge gir jeg gerne til et godt formål og en oplevelse, jeg ikke glemmer.”

Stine K. var endnu skarpere: “Dette beviser, vi lever i et mig-samfund!” og Jesper P. skrev: “Hold nu mund med at skulle ha’ pengene tilbage. Det går til et godt formål, og så vil I tage pengene ud af hænderne på syge mennesker igen.”

Mange pegede på, at Grøn Koncert ikke blot er en musikfestival, men også en landsdækkende indsamling til Muskelsvindfonden.

Vicki A. mindede om, at “arrangøren ikke er en rig mand, men en fond, der hjælper mennesker med muskelsvind.”

Flere fremhævede det absurde i, at folk reagerer vredt på en aflysning, der handler om sikkerhed. “Tænk hvis et lyn var slået ned – så havde de samme folk brokket sig over, at koncerten ikke blev stoppet i tide,” skrev Claus B.

Løsninger

Der var også dem, der – midt i frustrationen – kom med forslag.

Mia S. foreslog, at man kunne tilbyde forkøbsret til næste år i stedet for refusion. Lukas G. nævnte, at artisterne angiveligt kigger på muligheden for en ny koncert i Esbjerg.

Charlotte L. bemærkede, at “folk burde selv kunne vælge, om de vil have pengene retur eller donere dem.”

Blandt alle holdningerne var der dog én fælles følelse: ærgrelse.

Randi M. skrev, at “vi havde glædet os så meget”, mens Anita M. blot konstaterede: “Vi er bare kede af at gå glip af alt det goe musik.”

Samtidig udtrykte mange stor respekt for de frivillige og det arbejde, der ligger bag Grøn Koncert. “Kæmpe hep til alle omkring Grøn. Pas på jer selv og hinanden,” skrev Nina I.

Grøn Koncert har endnu ikke meldt noget officielt ud om refusion. Men selv om vejret lagde Esbjergs koncertplads under vand, står diskussionen tilbage som et ekko af noget større: Er en koncertbillet til Grøn en vare, man har krav på – eller et bidrag til noget, vi gør sammen?

Eller som Emil N. opsummerede det midt i kommentarfeltets kaos: “Shit folk er grådige.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.