Platformen fylder 5 år: Inviterer alle til fest
For 5 år siden så Østerbyens levested, Platformen, dagens lys, og nu inviterer de alle til femårs fødselsdag.
Det hele sker torsdag den 26. september ved kultur- og fællesskabshuset Platformen.
Platformen huser årligt et utal af events, og de har også kreative værksteder.
Tilbage i 2019 købte Lauritzen Fonden Bieringhus Efterskole, og sammen med lokale aktører skabte de det, vi i dag kender som Platformen. Et sted, hvor der er fysisk rum til at udvikle og inkludere fællesskaber med det formål at samle, udvikle og muliggøre aktiviteter på tværs af alder og interesse.
Med ønsket om at styrke folk, ruste dem til at finde deres vej og fremhæve, at alle har noget at bidrage med, har Platformen nu i fem år været med til at styrke fællesskabet.
Holder åbent hus
Platformen inviterer derfor ALLE til åbent hus torsdag den 25. september fra klokken 14.00-17.30 med en masse spændende aktiviteter på programmet i ægte Platformen-stil.
Program:
14.00-16.00 Gratis kage, kaffe og saft, samt aktiviteter for både store og små.
15.00 Kan du komme på rundvisning i huset og de har altså mange forskellige værksteder der inspirerer.
16.00 Taler fra Jens Ditlevsen, bestyrelsesformand i Lauritzen Fonden, Jakob Lose, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, samt Thomas Abrahamsen, daglig leder af Platformen. Der vil naturligvis også blive sunget en fødselsdagssang, da man ikke kan holde en fødselsdag uden.
16.30-17.30 Vil der være loungemusik, bobler og snacks.
Der er altså lagt op til en herlig eftermiddag på Platformen.