Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet bad om hjælp: 21-årig sigtet for indbrud og røveri

Af Niklas Grønborg
Arkivbillede: Mads Grinderslev
Arkivbillede: Mads Grinderslev

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 21-årig mand fra Odense for at have begået to indbrud og et røveri i henholdsvis Bramming og Ribe. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Første indbrud skete i Bramming omkring klokken 23.30 søndag den 4. august. Det andet indbrud foregik i Ribe kort før klokken 02.00 mandag. Røveriet foregik også i Ribe – det var kort før klokken 3 mandag morgen den 5. august, hvor en indbrudstyv blev overrasket af en beboer på sin adresse i Ribe og i forbindelse med det trak en kniv og truede beboeren. 

Under efterforskningen af de to indbrud samt røveriet havde Syd- og Sønderjyllands Politi hurtigt indikationer på, at der var tale om den samme gerningsmand. Politiet bad borgerne om hjælp til at gennemse deres videoovervågning. 


Den samlede efterforskning i sagen, inklusiv borgernes henvendelser, har gjort, at Syd- og Sønderjyllands Politi mandag kunne anholde og sigte den 21-årige mand. Politiet ransagede efterfølgende den formodede gerningsmands lejlighed i Odense, hvor der blev fundet koster, som formentligt har sammenhæng med hændelserne i Bramming og Ribe.

”Vi tager disse sager alvorligt, og vi er yderst tilfredse med, at efterforskningen i sagen har kunnet føre til sigtelse af den formodede gerningsmand. Vi takker for den hjælp, vi har fået fra borgerne i vores efterforskning”, siger politikommissær Michael Brink, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 21-årige blev ikke fremstillet i grundlovsforhør, da det blev vurderet, at omstændighederne for begæring om varetægtsfængsling ikke var til stede. Derfor er den 21-årige løsladt efter afhøring.

Den 21-årige mand fra Odense vurderes ikke at have tilknytning til lokalområdet i Syd- og Sønderjylland. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.