Politiet med opfordring i tørken: Vær opmærksom på denne situation
Indtil videre har maj været en solrig og tør måned.
Det betyder, at flere landmænd i disse dage vander deres marker.
Flere steder i Syd- og Sønderjylland har politiet fået henvendelser fra borgere, der har oplevet gener i forbindelse med markvanding.
Det forklarer Kent Brynielsen, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Flere steder står maskinerne til markvanding forholdsvis tæt på vejene omkring markerne. Det betyder, at der også sprøjtes vand ud på vejene.
Ifølge Kent Brynielsen kan det skabe både irriterende og farlige situationer.
Derfor skal bilister være opmærksom, når de kører omkring markerne.
Han oplyser samtidig, at det er lovbestemt, at landmændene ikke må sprøjte vand udenfor markerne, og derfor opfordrer han til, at man er opmærksom på, hvorfra man vander markerne.
Læs også: Skib til Tall Ships i Esbjerg: To dræbt da master knækkede i New York