Politiet melder ud: Så få unge mødte op på Tobakken
Mandag havde niende klasserne i Esbjerg Kommune sidste Skoledag. Som noget nyt i år havde Esbjerg Kommune og UngEsbjerg arrangeret en alkoholfri fest med livemusik, aktiviteter og fællesskab på Tobakken.
Men det var få unge, der valgte det nye tiltag til.
Ifølge Ole Hillerup, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, dukkede mellem 60 og 70 mennesker op til på Tobakken.
Til gengæld var der mange mennesker i Gryden, hvor der tidligere år har været fest for niende klasserne.
Politiet var til stede både på Tobakken og i Gryden. De anslår, at omkring 500 unge mennesker var til stede i Gryden mandag.
“Vi vil selvfølgelig gerne bakke op om kommunens tiltag på Tobakken, hvor der er styr på tingene, men vi var også nødt til at være der, hvor flest mennesker opholdte sig,” fortæller Ole Hillerup.
Han fortæller yderligere, at der ikke skete ballade, som har kastet anmeldelser af sig.
Læs også: Kommunens plan floppede: Gryden stjal festen