Politiet til stede i Esbjerg: Mand stukket flere gange
En mand i Esbjerg er stukket flere gange og er bragt til behandling på sygehuset.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 23.07 søndag anmeldelse om knivstik begået på Søndergårds Alle i Esbjerg.
I en pressemeddelse oplyser politiet, at en 32-årig mand er blevet stukket flere gange med kniv, hvorefter vidner fortæller, at gerningspersonerne har forladt stedet.
Den 32-årige mand er bragt til sygehuset til behandling, og hans tilstand vurderes at være stabil.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil være i området i længere tid i forbindelse med efterforskningen, som blandt andet indeholder søgning med hunde og undersøgelse af gerningsstedet.
Politiet efterlyser de personer, som har været på stedet.
Hvis du har set eller hørt noget søndag aften omkring klokken 23.00 på Søndergårds Alle eller har set personer forsvinde fra området omkring det tidspunkt, beder vi dig kontakte Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.
Læs også: Stjal flere genstande i Esbjerg: Kort efter var han anholdt 


