Kæmpe kø i Esbjerg: Alle ville have fingrene i Poul Madsens debutroman
Stemningen var varm og forventningsfuld i Varmings Boghandel på Jørgen Pedersens Vej i Esbjerg. Kram og smil blev udvekslet, mens en lang kø snoede sig gennem butikken – alle med én mission: at møde manden bag byens nyeste roman, Poul Madsen.
Den tidligere skarpe chefredaktør på Ekstra Bladet har skiftet journalistikken ud med fiktionen og kastet sig ud i et nyt eventyr som forfatter. 4. marts udkom hans debutroman Kongen fra Esbjerg, og som titlen antyder, er netop Esbjerg omdrejningspunktet for fortællingen.
Tirsdag lagde han vejen forbi sin gamle hjemby for at møde sine læsere til en bogreception. Her delte han sin passion for historien, fortalte om bogens tilblivelse og besvarede nysgerrige spørgsmål fra de fremmødte.
Til sidst fik gæsterne muligheden for at få en personlig hilsen fra forfatteren selv – en signatur, der markerede begyndelsen på Poul Madsens nye kapitel som romandebutant.
Som titlen antyder spiller Esbjerg en central rolle i fortællingen, hvor bogens hovedperson kommer fra byen.
Derfor havde Poul Madsen tirsdag fundet vej til Esbjerg til en bogreception, der fandt sted i Varmings Boghandel.
Her havde interesserede esbjergensere mulighed for at hilse på forfatteren og høre om tankerne bag romanen.
Poul Madsen startede med at præsentere bogen og fortælle, hvordan den er blevet til. Efterfølgende kunne de fremmødte stille de spørgsmål, der trængte sig på.
Afslutningsvis havde de også mulighed for at få skrevet en lille hilsen fra Poul Madsen selv i deres eksemplar.
Første bog i serie
Kongen fra Esbjerg er første bind i serien Viljen til magt, der får to yderligere bøger i samme univers. Planen er, at de udkommer i 2026 og 2027.
Historien udspiller sig både i Esbjerg og omkring det politiske liv på Christiansborg i København. Esbjerg vil også være med i de efterfølgende bøger.
Persongalleriet i Kongen Fra Esbjerg er inspireret af mange forskellige personer, som Poul Madsen har mødt gennem sit liv.
Det gælder både folk fra han ungdom i Esbjerg og folk, han har mødt privat og i sit journalistiske virke.
Læs også:
Var i mange år chef på Ekstra Bladet: Nu udgiver han krimi med Esbjerg i fokus