Problemer med signalsystem: Toge til og fra Esbjerg påvirkes
Der er fejl på det digitale signalsystem i den vestlige del af Danmark. Det oplyser Banedanmark på X.
Problemerne gør, at togtrafikken er indstillet frem til klokken 18.00.
“Vi oplever problemer med signalerne på mange af de jyske strækninger, hvor togtrafikken er indstillet frem til kl. 18”.
En af strækningerne, der er påvirket er mellem Esbjerg og Holstebro, hvor der ikke kører tog frem til klokken 18.00.
De øvrige strækninger er Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn, Aarhus-Aalborg.