Profil skadet: Har spillet sin sidste kamp for Team Esbjerg
Team Esbjerg var uden sin stjernekeeper i seneste kamp.
Anna Kristensen pådrog sig en skade i højre albue under opvarmningen til kvartfinalen mod CSM Bucuresti søndag den 26. april.
Nu kan klubben fortælle omfanget af skaden.
“Hun fik albuen ud af led, og efterfølgende scanninger har ydermere vist ledbåndsskader. Hun er derfor desværre ikke til rådighed for Team Esbjerg i den resterende del af sæsonen,” skriver Team Esbjerg i en pressemeddelelse.
Tidligere på sæsonen blev det meldt ud, at Anna Kristensen ikke fortsætter i Team Esbjerg efter sommerferien.
Dermed har hun spillet sin sidste kamp for Team Esbjerg.
Læs også: REHH slår til: Henter liga-profil på toårig aftale