Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Programmet på plads: Kæmpe navne lukker Grøn Koncert

IMG_0830-1024x768

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det gør Grøn Koncert også.

24. juli kommer Grøn Koncert til Esbjerg, og nu er det endelige musikprogram offentliggjort.

Suspekt og Alphabeat slutter sig til Gilli, Medina, Pil, Kalaset, URO og Benjamin Hav & Familien på årets plakat, som altså i dag er fuldendt.

De bliver en del af en populær Grøn-turné, som i år endnu engang har sat nye billetsalgsrekorder, hvor der nu blot er billetter tilbage til koncerten i Esbjerg.

Det er nogle vaskeægte Grøn-legender, som fuldender årets plakat.

Suspekt var med på turnéen første gang i 2008, og de blev i 2016 udpeget som de allerførste Plads til forskelle-ambassadører på Grøn.

Nu er trioen tilbage på den grønne karavane for sjette gang, og de glæder sig til at lukke festen med et brag i alle otte byer.

“Grøn Koncert er ikke bare en koncert, det er en hel fucking vibe – en familie som vi elsker at være en del af. Vi har spillet Grøn rigtig mange gange og ingen af gangene har været ens. Karavanen udvikler sig, ligesom Suspekt gør det, så det bliver sindssygt spændende at se, hvor vanviddet bringer os hen af denne gang. En ting er sikkert! Det bliver en fest. Og den bliver altid vildere,” udtaler Suspekt i en pressemeddelelse.

Rapgruppen Suspekt, som består af Bai-D, Klamfyr og Rune Rask, er tilbage på Grøn for sjette gang.

Siden debutalbummet Suspekt fra 1999 har trioen markeret sig som landets absolut største rapgruppe med over 450 millioner streams, adskillige priser og megahits som “Kinky Fætter”, “Proletar (Hvor jeg står)”, “Hun blev bare så glad” og “Gonzo”.

I 2023 tog den kompromisløse trio det hele til et nyt niveau, da de spillede danmarkshistoriens største hiphop-koncert i Parken med Grøn som partner. En koncert, der sidenhen er blevet vist i biografen og fået premiere på streamingtjenesten MAX.

Senest har Suspekt udgivet store hits med to andre Grøn-aktuelle artister, “Tænker Ik På Andre” med URO og “København” med Benjamin Hav. Til sommer er Suspekt tilbage på Grøn, hvor de lukker Grøn Scene i alle årets otte byer.

Unik mulighed

Alphabeat, med de karismatiske frontfigurer Stine Bramsen og Anders SG, gik i opløsning tilbage i 2021, men nu – fire år senere – er bandet klar til at tage på endnu en turné rundt i landet, når de gendannes særligt til Grøn 2025.

Dermed får Grøn-publikummet en unik mulighed for at danse og synge med på de store pophits, der i årevis har været soundtracket til fester, festivaler og fantastiske sommerdage i både Danmark og udlandet.

Nu giver sommersæsonen 2025 plads til det store comeback for de fantastiske seks. Alphabeat debuterede på Grøn i 2007, og har siden været med på turnéen i 2010, 2012 og 2019. Nu er bandet tilbage på Grøn for femte gang – og de er klar til at tage turnéen med storm.

“Der var en pandemi, som spolerede vores comeback under åben himmel i 2020. Alle de sommerkoncerter, vi havde glædet os til at spille, blev aldrig rigtig til noget. Så da Grøn spurgte, om vi havde lyst til at komme tilbage, kunne vi meget hurtigt mærke, at lysten til at stå på scenen sammen og skabe en kæmpe fest med publikum stadig er der – så selvfølgelig sagde vi ja,” siger Stine Bramsen.

Hun bakkes op af Anders SG.

“Grøn-karavanen betyder noget helt særligt for os og har på mange måder været en del af vores DNA, siden den tog os med rundt første gang, da vi kun var et par og tyve år gamle. Nu er det seks år siden sidst, og selvom vi ikke har ny musik på vej, giver Grøn altid følelsen af en ny begyndelse – en fælles energi af optur, som vi får 10.000 gange igen, når vi mødes med danskerne. Som nye og gamle venner, der mødes. Kæmpe fest og evig sommer – og det bliver det, for det regner aldrig, når vi spiller,” fortæller Anders SG.

Alphabeat er et af landets mest eksplosive livebands og største popfænomener gennem de seneste 20 års danske musikhistorie, og bliver gendannet til årets Grøn.

Bandet med Stine Bramsen og Anders SG i front gik ellers hver til sit efter en stor danmarksturné i 2021, men nu melder de sig klar til at tage en tur mere rundt i landet.

Sidst, de seks medlemmer af Alphabeat var sammen, udgav bandet både et anmelderrost album og kæmpehittet “Shadows”, der gik nummer 1 i dansk radio og siden har rundet 10 mio. streams. Denne gang kommer der dog ikke ny musik, men publikum kan i stedet glæde sig til at opleve hits som “Fascination”, “10.000 Nights”, “The Spell”, “DJ”, “Vacation” og selvfølgelig “Shadows”, når Alphabeat genforenes på Grøn 2025.

Det er femte gang, at Alphabeat er med på Grøn efter debuten i 2007.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.