Revyfest for dem der ikke har: Obbekjerfonden donerede særforestilling

Der er noget smukt ved at samle samfundets svageste og de evigt hårdtarbejdende frivillige under samme tag og kaste dem direkte ind i Esbjerg Revyens sprudlende univers af satire, sange og skæve grin.

I eftermiddag skete det. En særforestilling af Esbjerg Revyen i Musikhuset Esbjerg, doneret af Obbekjærfonden fra Ribe, tændte sceneprojektørerne i vintermørket for dem, der trænger mest.

“Det her handler om at give dem, der har mindst, en oplevelse. Derefter handler det om at give alle de mange, der knokler som frivillige, et skulderklap for deres kæmpestore arbejde,” fortæller Ingelise Wenzel fra De Hjemløses Venner.

Hun når næsten ikke at gøre sætningen færdig før hun tager fem hurtige skridt. Hun lige hilse på nogen, der er kommet hele vejen fra Ribe.

Det er ikke hver dag, at gadernes helte og byens usynlige kæmpere bliver mødt med Musikhuset Esbjergs røde løber og et teater fyldt med varme, kærlighed og latter. Men sådan var det i dag.

De frivillige og de udsatte

Revydirektør Hanne Bjørnskov har sikret, at det netop er deres dag – med et brag af en forestilling, skræddersyet til dem, der ofte får de mindste bidder af kagen.

“Det er de frivillige, der løfter arbejdet, og vi vil som fond selvfølgelig gerne være med til at løbe sådan et projekt i gang. Ønsket er, at sådan et arrangement kan blive til en fast tradition,” forklarer Jens Lindholm, der er formand for Obbekjerfondens bestyrelse.

En halv time før dørene ind til salen lukker, og forestillingen starter, er der ingen, der ved, hvor mange publikummer der kommer. Ingelise er allerede røget videre til de næste, der også lige skulle bydes velkommen. Og der kommer stadig flere gæster.

Ved indgangen til salen står revydirektøren og deler programmer ud. Klokken ringer første gang. Folk kommer stadig ind fra gaden.

I pausen er der drikkevarer og en sandwich. Sådan skal det være når man er til revy.

Skuespillerne er klar. Publikum er klar. Og selv kaosset udenfor – den kolde februarluft, den stille vind og byens evige larm – tager for en stund en pause. For i eftermiddag handler det kun om latter, samvær og at glemme virkeligheden i halvanden time.

Den kolde eftermiddag i Esbjerg er det ikke kun spotlightet på scenen, der lyser op. Det gør hele salen.