Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ribe bliver én stor legeplads: Børnefestival afslører kæmpe gratis program

Q26610-041-1585-1024x683
Ribe by. Foto: Esbjerg Kommune

Ventetiden er forbi.

Nu løfter Ribe Børnefestival sløret for det fulde program, når byen den 27. og 28. juni 2026 bliver forvandlet til en levende legeplads for børn og familier.

Og der er lagt op til to dage fyldt med gratis oplevelser, musik, magi, leg og fællesskab midt i Ribe.

Programmet byder på alt fra koncerter, trylleshows og kreative aktiviteter til sport, hoppeborge, børnedisco, højtlæsning, kæphestebane og foreningsaktiviteter.

Med andre ord bliver der noget at gå på opdagelse i for både små og store børn.

Blandt navnene på programmet er Katrine Bille, kendt fra DR Ramasjang, tryllekunstner Henning Nielsen, kendt fra Danmark har Talent, samt de populære youtubere Alexander Husum og Nellie, der optræder med deres Alex & Nellie Show.

Samtidig bliver festivalen båret af et stærkt lokalt engagement, hvor foreninger, kulturaktører, virksomheder og frivillige er med til at skabe oplevelser over hele byen.

Vil trække familier til Ribe

For formand for Ribe Børnefestival, Gitte Vestergaard Laursen, er offentliggørelsen af programmet en stor milepæl.

“Vores program rummer både stærke nationale navne og et væld af lokale aktiviteter, som tilsammen skaber en helt særlig festivaloplevelse i børnehøjde. Vores ambition har hele tiden været at skabe en begivenhed, der både giver lokale familier fantastiske oplevelser og samtidig gør Ribe til et endnu mere attraktivt udflugtsmål for børnefamilier fra hele Sydjylland. Vi tror på, at Ribe Børnefestival har et stort potentiale som en tilbagevendende begivenhed der kan skabe liv, glæde, fælleskab og aktivitet i vores by,” siger formand for Ribe Børnefestival, Gitte Vestergaard Laursen.

Festivalen er skabt med en klar ambition om at samle hele byen om børnene. Derfor har arrangørerne arbejdet målrettet på at involvere lokale kræfter fra både foreninger, kulturinstitutioner, butikker, virksomheder, ambassadører og frivillige.

Ribe bliver én stor legeplads: Børnefestival afslører kæmpe gratis program
Det fulde program til Ribe Børnefestival er nu offentliggjort. Foto: PR

En festival hele byen er med til at løfte

Ifølge næstformand og presseansvarlig May-Britt Andrea Andersen er netop den lokale opbakning noget af det, der gør festivalen helt særlig.

“Noget af det, jeg glæder mig allermest over, er den opbakning, vi som frivillig forening har mødt fra lokalsamfundet. Ribe Børnefestival er kun blevet mulig, fordi så mange forskellige aktører har valgt at bakke op om idéen og bidrage til at gøre den til virkelighed. Når vi åbner festivalen senere på måneden, bliver det ikke bare en fejring af børnene og familierne – det bliver også en stærk markering og bekræftelse af det fællesskab og engagement, der gennem adskillige år har kendetegnet Ribe, med at her løfter vi i flok. Samtidig giver festivalen os en fantastisk mulighed for at vise besøgende familier alt det frem, som gør Ribe til noget helt særligt og det er jeg helt utroligt stolt af,” siger næstformand og presseansvarlig May-Britt Andrea Andersen.

Alle aktiviteter på Ribe Børnefestival er gratis at deltage i. Målet er at skabe en festival, hvor alle familier kan være med, uanset økonomi og baggrund.

Derfor har festivalen også et særligt fokus på inklusion og tilgængelighed.

Plads til alle børn

Som en del af festivalen etableres der en særlig Solsikkelounge med aktiviteter målrettet børn med særlige behov og handicap. Her bliver der skabt roligere og mere trygge rammer, hvor børnene kan deltage i oplevelser, der er tilpasset deres behov.

“Det er faktisk noget af det, vi er allermest stolte af at kunne præsentere. Vi ved, hvor stor betydning det har for familier med børn der har særlige behov, at deres børn også får mulighed for at opleve fællesskabet, glæden og stemningen ved en festival – uanset hvilke udfordringer eller behov de måtte have. Derfor har vi etableret Solsikkeloungen som et særligt område med aktiviteter og oplevelser målrettet børn med særlige behov. For os handler det om at skabe en børnefestival, hvor der er plads til alle, og hvor ingen børn skal føle sig udenfor,” uddyber formand, Gitte Vestergaard Laursen.

Ribe Børnefestival afholdes den 27. og 28. juni 2026, og arrangørerne håber, at festivalen kan blive en fast tradition, der år efter år samler børn, familier og besøgende fra både Ribe og resten af Sydjylland.

Det samlede program kan ses på Ribe Børnefestivals hjemmeside og sociale medier.

Ribe Børnefestival afholdes den 27. og 28. juni 2026 i Ribe.

Der er gratis adgang til alle aktiviteter.

Festivalen byder på oplevelser for børn og familier i alle aldre.

Aktiviteterne er fordelt over hele byen.

Festivalen gennemføres med støtte fra lokale virksomheder, fonde og Esbjerg Kommune.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.