Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ribe by Night: Musik, safari optog og shopping for hele familien

e8e92f26-5873-4187-ba91-5f976da7787c-1024x637
Foto: VisitDenmark

Efter en hel pinse med Tulipanfest i Ribe, åbner byen op igen nu på fredag til Ribe by Night.

Her holder butikkerne åben fredag den 29. maj fra klokken 10.00 til 22.00, hvor Ribe midtby forvandles til en levende safari aften med musik, shows og aktiviteter for hele familien, når Ribe Handel inviterer til årets Ribe by Night.

Deltag i safarioptog og mød kamelen Betterøv

Årets tema er safari, og det vil kunne mærkes overalt i byen.

Butikkerne pynter op med dyretemaer, palmer og kreative vinduer, og der er konkurrencer og særlige tilbud hele dagen.

Programmet byder blandt andet på safaritoget Futte, kamelen Betterøv, som elsker at blive klappet, rodeotyr, ansigtsmaling, safari optog, livemusik og underholdning flere steder i byen.

Et af aftenens højdepunkter er safarioptoget klokken 17, hvor børn og voksne opfordres til at møde op udklædt som deres yndlingsdyr og deltage i optoget.

Optoget starter ved Sydbank i Saltgade og bevæger sig ned gennem byen sammen med toget Futte og kamelen Betterøv vil danne bagtrop, og der er præmie til bedst udklædte barn.

Inden optoget kan børnene få lavet gratis ansigtsmaling ved Profil Optik, hvis de kommer udklædt.

Ribe by Night: Musik, safari optog og shopping for hele familien
Kalles Store Trommeshow. Foto: Ribe Handel

Flere shows og aktiviteter

Klokken 18 til 18.45 kan hele familien opleve Kalles Store Trommeshow på scenen på Domkirkepladsen.

Kalle, kendt fra tv, tager børnene med på en musikalsk rejse fyldt med sjov, overraskelser, vilde rytmer og masser af energi.

Her bliver det svært at stå stille, både fødder, ben og hoved får lyst til at danse med, så der bliver ægte junglestemning.

Senere på aftenen fortsætter musikken rundt i byen med blandt andre Long John Jam i gågaden samt livemusik på både Lille Torv ved turistkontoret og Domkirkepladsen.

”Vi ønsker at skabe en oplevelse, hvor hele byen lever og summer af aktivitet. Ribe by Night handler både om handel, fællesskab og om at give gæster og lokale en helt særlig oplevelse i Danmarks ældste by,” siger koordinator Tanja Schwartz fra Ribe Handel.

Ribe by Night er gratis og foregår i Ribe midtby fredag den 29. maj fra klokken 10 til 22.

Her er der plads til både lokale og besøgende, og alle er velkomne til en aften fyldt med hygge, handel og safari-stemning.

Ribe by Night: Musik, safari optog og shopping for hele familien
Program Ribe by Night 2026. Foto: Ribe Handel

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.