Ribe klar til påsken: Byen fyldes med liv og gratis aktiviteter
Der er lagt op til ægte forårsstemning i Ribe, når Ribe Handel inviterer til påskeoplevelser i Danmarks ældste by.
Allerede fra i fredags den 27. marts og frem til den 6. april, er de historiske gader fyldt med liv, aktiviteter og hyggelige traditioner, når både lokale og besøgende kan opleve byen i påskeklæder.
Butikkerne pynter op, og hele midtbyen danner rammen om en påske, hvor fællesskab og oplevelser er i centrum.
Læs også: Kæmpe fødselsdagsfest: Musik, shopping og gratis oplevelser i Esbjerg Oplevelser for både børn og voksne
Påskeprogrammet spænder bredt og byder på aktiviteter for hele familien.
Børn kan blandt andet glæde sig til kreative værksteder på Ribe Kunstmuseum og jagten på påskeæg hos Ribe Bryghus.
I gågaden deler påskeharen og en kylling gratis påskeæg ud, mens der også er mulighed for at tage en gratis togtur rundt i byen med start fra Domkirkepladsen.
Derudover kan man gå på opdagelse i byens butikker og deltage i konkurrencen om det flotteste påskevindue, hvor gavekort er på højkant via QR-koder og sociale medier.
Historie, hygge og lokale traditioner
Påsken i Ribe handler også om stemning og historie.
De populære vægtervandringer med start ved Weis Stue giver et unikt indblik i byens fortid, mens både brunch på Hotel Dagmar og loppemarked ved Ribehallen og Danhostel Ribe skaber rammerne for hyggeligt samvær.
Samtidig kan man opleve en særlig udstilling af gækkebreve lavet af lokale skoleelever, en tradition, der binder generationer sammen.
Du kan læse mere på Ribe Handels hjemmeside og sociale medier.
Det sker i Ribe i påsken
Fredag 27. marts – mandag 6. april
Byens flotteste påskevindue
Vind gavekort via QR-koder og Facebook
Udstilling af gækkebreve (4. klasser)
Sted: Sjov & Spil
Lørdag 28. marts – lørdag 4. april
Kl. 20.00: Vægtervandring
Start: Weis Stue
Tirsdag 31. marts – torsdag 2. april
Kl. 12.00 – 15.00: Kreative værksteder for børn
Sted: Ribe Kunstmuseum
Onsdag 1. april
Kl. 10.00 – 14.00: Børne- og familieloppemarked
Sted: Ribehallen / Danhostel Ribe (gratis entré)
Skærtorsdag 2. april
Kl. 15.00: Find påskeæg
Sted: Ribe Bryghus
Lørdag 4. april
Kl. 10.00 – 13.00: Påskebrunch
Sted: Hotel Dagmar
Kl. 11.00 – 13.00: Påskeharen og kyllingen deler påskeæg ud
Sted: Gågaden
Kl. 11.00 – 13.00: Gratis togtur rundt i byen
Afgang: Domkirkepladsen