Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Digital superstjerne gæster Ribe: Festivalen løfter sløret

Rugholm_Management_Alex-Nellie-25MB-1024x683
Foto: PR-Foto

Når Ribe Børnefestival for første gang løber af stablen den 27. og 28. juni 2026, bliver det med et markant navn på plakaten.

Den 27. juni gæster YouTuber og entertainer Alexander Husum festivalen sammen med kæresten Nellie, hvor de præsenterer deres fælles koncept, Alex & Nellie talkshow.

Med offentliggørelsen lægger festivalen ambitiøst fra land.

Det skriver Ribe Børnefestival i en pressemeddelelse.

Talkshow med børnene i centrum

Alexander Husum er blandt Danmarks mest fulgte digitale indholdsskabere med over 500.000 følgere på YouTube.

Sammen med Nellie står han bag et energisk og nærværende liveformat, hvor publikum er en aktiv del af oplevelsen.

Talkshowet varer 45 minutter og tager udgangspunkt i børnenes og de unges egne spørgsmål.

Allerede ved ankomst kan publikum skrive spørgsmål, som trækkes og besvares live på scenen.

Undervejs bliver der også sjove udfordringer, hvor udvalgte børn og unge dyster mod Alexander og Nellie.

Showet afsluttes med mulighed for at stille spørgsmål direkte fra pladsen.

Efterfølgende inviteres der til meet & greet, hvor børn og unge kan møde dem personligt, hilse på og få taget billeder.

Ambitioner fra begyndelsen

Festivalens formand, Gitte Laursen, ser offentliggørelsen som et vigtigt signal i debutåret.

“At vi i Ribe Børnefestivals allerførste år kan tiltrække Alexander Husum og Nellie, er vi både stolte og taknemmelige over. Det sender et klart signal om, at vi mener det alvorligt. Vi ønsker at skabe en festival med kvalitet og gennemslagskraft helt fra begyndelsen, og her spiller et navn som Alexander en central rolle.”

Hun peger samtidig på festivalens betydning i en større sammenhæng.

“Stærke kultur- og familieoplevelser er afgørende for at skabe en attraktiv kommune. Ribe Børnefestival er ikke bare en enkeltstående begivenhed, men et bidrag til kommunens fokus på kultur, fællesskab og oplevelser for børnefamilier. Vi investerer i de yngste borgere og i de fællesskaber, der binder os sammen.”

Store oplevelser i børnehøjde

Næstformand og presseansvarlig May-Britt Andrea Andersen fremhæver den lokale dimension.

“Det betyder noget, at børn og unge i Ribe og omegn kan få store oplevelser uden at skulle køre til større byer. Vi vil skabe noget, man kan være stolt af lokalt, og som samtidig kan tiltrække besøgende til byen.”

Hun peger også på, at festivalen bygger bro mellem den digitale og den fysiske verden.

“Mange børn lever i en digital virkelighed, hvor Alexander og Nellie allerede fylder meget. Når vi bringer dem til Ribe, skaber vi en forbindelse mellem den digitale verden og det lokale fællesskab. Det giver en særlig energi. Det er vigtigt, at vi tager børn og unges interesser alvorligt. Ribe Børnefestival skal være et sted, hvor de kan spejle sig, blive inspireret og opleve styrken i at være sammen ansigt til ansigt.”

Ribe Børnefestival afholdes den 27. og 28. juni 2026 og bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Offentliggørelsen af Alexander Husum og Nellie er første større programpunkt, og flere navne offentliggøres løbende.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.