Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rød mod blå blok i Esbjerg: Slaget skal slås på fodboldbanen

Fodbold-scaled
Arkivfoto: MIgogEsbjerg

Der er snart kommunalvalg, og kampen mellem rød og blå blok raser.

Men på tirsdag tages slaget et helt andet sted – nemlig på kunstgræsset i Guldager, hvor lokale politikere trækker i fodboldtrøjen og lader stemmesedlerne blive hjemme for en stund.

Jyske Bank Arena lægger bane til, når fem kandidater fra hver side af det politiske spektrum stiller op til ”politikerbold”.

Det skriver SGI på Facebook.

Rødt hold består af Frederik Jørgensen (A), Bonnie Fjord (A), Mads Engelund Larsen (DF), Henrik Bro Lund (M) og Peter Christensen (SF).

De skal kæmpe mod blåt hold, som stiller med Dino Selimovic (C), Martin Østergaard Olesen (C), Emil Pedersen (V), Simone Bruun (V) og Ronnie Esmann Pedersen (V).

SGI gør opmærksom på, at der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i opstillingen.

Mangler kapacitet

Bag det gode humør og de politiske tacklinger gemmer sig en alvorlig dagsorden, som SGI har sat på dagsordenen.

Klubben oplever store kapacitetsproblemer i Guldager Idrætscenter, hvor ønskelisten er lang.

Bedre toiletter, flere og nyere omklædningsrum, mere halkapacitet og ikke mindst mere kunstgræs end den ene bane, der lige nu er pakket fra morgen til aften.

At kampen først fløjtes i gang klokken 20:45, er ikke et udtryk for politisk nattevagt, men et billede på, hvor svært det er at finde ledig tid på banen.

Med udsigt til over 400 nye boliger i området bliver kapacitetsudfordringerne kun større, og politikerne får nu mulighed for at mærke problemerne på egen krop, når de skal kæmpe om både bolden og fremtidens faciliteter.

Så hvis du har lyst til at se lokalpolitikere give den gas på grønsværen og måske få et glimt af, hvordan de tackler virkelighedens udfordringer, er der lagt op til både grin og debat i Guldager tirsdag aften.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.