Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rødder i 1972: Nu skyder Esbjergs basketklub op igen

MG_6849-1024x683
Foto: Basketball Klubben Esbjerg

Basketballklubben Esbjerg har rødder tilbage til 1972, hvor to lærere, der fik ideen til at starte klubben på en folkeskole.

Klubben vokser hurtigt og bliver gennem årene en fast bestanddel af byens idrætsliv.

“Vi er egentlig den eneste basketballklub i Esbjerg, som er tilmeldt Danmarks Basketball Forbund og deres turneringer,” siger formand Mike Rooke Jensen.

Han står i spidsen for en forening, der har oplevet både op- og nedture, men som i dag tæller omkring 140 medlemmer fordelt på alle aldersgrupper.

Mangfoldighed på holdkortet

I dag spænder holdene fra U9 og U11 helt op til seniorrækkerne. Klubben har tidligere været i 1. division både på herre- og kvindesiden. Selvom der er et stykke vej tilbage dertil, er udviklingen de seneste år gået i den rigtige retning.

“Vi har faktisk fået nogle dygtige spillere tilbage, som enten har været på efterskole eller har spillet i andre klubber. Det giver noget stabilitet, og vi har fået opbygget et rigtig fornuftigt seniorhold.”

Esbjerg er samtidig en studieby, og det mærker basketballklubben tydeligt. “Hver gang en ny sæson begynder, kommer der ofte udlandske studerende til byen, og mange af dem har spillet basketball før. Vi har haft spillere fra Grækenland, Spanien og stort set alle europæiske lande,” fortæller han.

Rødder i 1972: Nu skyder Esbjergs basketklub op igen
Foto: Basketball Klubben Esbjerg

Fra ungdom til senior og tilbage igen

Klubben har fået fodfæste i flere af de lokale skoler, og interessen vokser især blandt unge.

“Vi får stor efterspørgsel, især på vores ungdomshold U13 og U15. Lige nu træner vi på Vitaskolen og UC Syd, hvor vi har fordelt de forskellige hold.”

Det er dog ikke kun på banen, der skal være styr på det hele. “For at vi kan vokse i medlemsantallet, skal vi have nok trænere. Alt det vi laver i dag, både trænerarbejdet og bestyrelsesarbejdet, er frivilligt.”

Rødder i 1972: Nu skyder Esbjergs basketklub op igen
Foto: Basketball Klubben Esbjerg

Målet er 2. division

I den netop afsluttede sæson spiller klubbens seniorhold sig frem til Final Four i Vestdanmark og ender på en andenplads i 3. division. Det giver adgang til oprykning.

“Vi vandt vores pulje og har dermed mulighed for at spille i 2. division næste sæson. Det er planen. Og forhåbentlig kan vi etablere et solidt grundlag for at blive der,” siger Mike Rooke Jensen.

Rødder i 1972: Nu skyder Esbjergs basketklub op igen
Foto: Basketball Klubben Esbjerg

Børn, frivillighed og fremtidsplaner

Drømmen for de næste år er ikke kun sportslig succes, men også en bæredygtig struktur.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi om tre år ligger solidt i 2. divisionen med vores seniorhold, og at ungdomsholdene fortsætter deres udvikling. Samtidig vil jeg gerne have opbygget en struktur, hvor det bliver attraktivt at være frivillig i klubben.”

Et konkret tiltag er oprettelsen af to U15-hold i næste sæson. “Vi havde 45 tilmeldte i den netop afsluttede sæson, og det var for mange på ét hold. Med to hold kan vi styrke kvaliteten i træningen.”

En festlig tradition med internationalt islæt

Klubben har tidligere været kendt for at afholde Esbjerg Cup – en international turnering, der samler op mod 300 deltagere. Den blev afholdt i 34 år.

“Vi har haft hold fra både Sverige, Tyskland og Holland. Det var en turnering over tre dage med både kampe og festligheder om aftenen. Det har været en stor del af klubbens identitet.”

Selvom cuppen er sat på pause, lever ambitionerne videre. “Vores forening skal være et åbent miljø, hvor der er plads til både dem, der vil spille på højt niveau, og dem, der bare vil have det sjovt og være en del af fællesskabet.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.