Røg, øl og historier: Sådan holder Steen liv i det brune værtshus
Han havde sagt det før. At han aldrig skulle tilbage. At livet som værtshusmand var slut. Men så stod han der igen med nøglerne i hånden. På den første dag i april overtog Steen Lützhöft endnu engang et brunt værtshus i Esbjerg.
Denne gang Corners Pub i Esbjerg.
“Det var en handel, jeg lavede i godt humør,” siger han og griner.
Han er 63 år. Har været restauratør flere gange, kok siden 1982 og skibskok i 22 år. Han har sejlet, drevet steder som Cafe Valder og Bodega Buster og i 1988 forvandlet Rådhuskroen til det, der hed Corners Pub i Ribe.
Nu er han tilbage. Ikke for at drive det alene, men for at skabe rammerne for det, han elsker allermest.
“Jeg elsker historier. Især dem fra folk, der er ældre end mig. Men der er jo ikke så mange tilbage. For jeg bliver jo selv ældre.”
Det handler ikke kun om øl – det handler om at høre til
På de brune værtshuse i Esbjerg hænger historierne i luften som røgen over bardisken. Det er pensionisterne, de førtidspensionerede, dem der har lagt arbejdstøjet, som mødes her. Ikke fordi de skal, men fordi det er her, de bliver set og hørt.
“Det er ikke sådan nogle, der kommer og bliver skidefulde. Jo, nogen får otte eller ti bajere på en dag. Men det er deres sted. Deres klub. Hvor fanden skulle de ellers gå hen?”
Der er en varme i Steen, når han taler om de gæster, der kommer dagligt. Og en ærlighed, der ikke lægger skjul på, at rygning og brune lokaler er en del af charmen.
“Hvis man fjerner cigaretterne, kan man lige så godt lukke. Det er ikke sundt, men det er en nødvendighed. Det hører til.”
Et socialt netværk med askebægre
Der bliver ikke lavet latteart bag disken. Der bliver skænket øl og nikket genkendende. For mange handler det ikke om alkoholen. Det handler om stedet.
“Det er deres netværk. Deres klubhus. Som et kor eller en bankoklub – bare med bajere og cigaretter.”
Steen ved, hvad han taler om. Han har set det hele fra den anden side af baren i mange år.
Læs også: 63 år, ADHD og bipolar: Nu står han igen bag baren i Esbjerg Når EfB scorer, skænker Steen små fugleklatter
Selvom han ikke selv går op i sport, ved han godt, hvad der trækker folk til. Fodbold. Og han ved også, hvordan man får dem til at blive hængende.
“Jeg laver en masse gimmicks. Når EfB scorer, giver vi fugleklatter. Det er dyrt, hvis de vinder 10-0, men sådan er det bare. Det handler om at skabe stemning.”
Hver weekend er der planer. DJs, musik, temafester. Og når de unge kommer forbi før og efter byturen, bliver de mødt med et smil – og nogle gange en sang.
“De er glade og har god energi. De rydder op efter sig selv. Det er faktisk fedt.”
Historierne lever videre i det bruneste hjørne af byen
I dag er det Corners, han står bag. Lyset er dæmpet. Røgen hænger i luften. Rundt om bordene sidder mænd, der har lagt arbejdslivet bag sig. Nogle med en formiddagsbajer. Andre med en avis. De siger ikke så meget. Ikke før nogen nævner søværnet, havnen eller en kamp i 1986.
“De historier, du får herinde, får du fandme ikke andre steder,” siger Steen Lützhöft, som driver et af Esbjergs brune værtshuse.
Men selvom tiderne skifter, tror Steen stadig på, at de brune steder har en fremtid. Ikke som hippe caféer. Ikke som nytænkte barer. Men som fristeder.
“I gamle dage var der liv omkring stadion. Ishockey, håndbold, fodbold. Nu går det ikke så godt længere. Det mærker vi også her. Folk kommer, får to eller tre øl, og tager hjem til familien. Der er ikke noget galt i det. Det er ikke misbrug. Det er afslapning. Det er fællesskab.”
Han løfter blikket og smiler.
“Det er ikke bare øl og smøger. Det er historierne. Det er det, jeg holder fast i.”
Gammel stil og nye idéer
Steen har ikke brug for glatte flader og designerlamper. Han vil helst ikke ændre for meget.
“Folk spørger, hvorfor jeg ikke laver det hele om. Men det er jo det gamle, jeg godt kan lide. Det skal være brunt. Det skal være slidt. Det er det, der giver sjælen.”
Han har dog også gang i nye ting. Events, musik, temaaftener. Der er altid noget i støbeskeen.