Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Så er der godt nyt til børnefamilier: Populære lagersalg går sammen i Esbjerg

Af Cecilie Winther Christiansen
Lagerslag ved Sebra. Foto: Sebra
Lagerslag ved Sebra. Foto: Sebra

Så er der godt nyt til alle børnefamilier, der mangler noget nyt til garderoben eller børneværelset.

Over to dage kan du nemlig shoppe amok i 1000-vis af varer af ude- og overtøj fra mærket byLINDGREN, og hvis du mangler stilfulde møbler og interiør til børn, sørger sebra for, at du ikke skal gå tomhændet hjem.

Til lagersalget vil du kunne finde en masse 2. sorterings produkter, udgåede varer og meget mere.

Tidligere har sebra og byLINDGREN afholdt lagersalg hver for sig, men nu har de slået sig sammen, så du både kan få opdateret børnegarderoben og børneværelset på én gang.

Sebra er blandt andet kendt for deres “Lille Per-seng” og legetøj til børn, men de producerer også mange andre møbler og accessories.

Alt fra sebra er designet i Danmark med fokus på æstetik, kvalitet og sikkerhed, og de kan også fejre 20-års jubilæum i år.

byLINDGREN holdt tilbage i november et ekstraordinært lagersalg i Esbjerg, hvor de for første gang åbnede op for et lagersalg uden for Nordjylland, og det må have været en succes, da de nu kommer igen.

Så hvis du ikke nåede forbi dengang, har du nu muligheden igen for at få fingrene i det lækre ude- og overtøj, hvor de er inspireret af den enkelte, stilfulde og funktionelle skandinaviske stil.

Lagersalgene plejer at være ret populære her i Esbjerg, så hvis der er bestemte ting, du er på jagt efter, så husk at kom i god tid, da det plejer at skabe kø, og have tøj på efter vejret.

Sebra plejer at holde deres lagersalg fra deres eget lager, men nu hvor de er gået sammen med byLINDGREN, har de valgt en ekstern lokation, hvor de på dagene vil øge synligheden med bannere, så kunderne kan finde den rigtige lokation.

Nanna Fønss, der er marketingassistent ved Sebra, kommer også med en kærlig opfordring til folk:

Vi glæder os til et par hyggelige dage med lagersalg og til at møde kunderne, og opfordrer alle til at medbringe egne poser og indkøbsnet. Det gælder jo om at spare på ressourcerne, hvor det er muligt!

Hvor: Brolæggervej 20, 6710 Esbjerg V.

Hvornår: Fredag d. 7. juni kl. 10-17 og lørdag d. 8. juni kl. 10-13.

Læs mere: sebra / byLINDGREN

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien