Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så mange fik hjælp: Livredderne gør status efter en travl uge

IMG_3366
Foto: Trygfonden

Selvom sommervejret har været omskifteligt, har der været masser af liv på strandene langs den jyske vestkyst.

Nye tal fra TrygFonden Kystlivredning viser, at livredderne i uge 30 rykkede ud til en række førstehjælpsopgaver og forebyggende indsatser på strandene ved Henne, Vejers og Rindby.

Heldigvis blev der ikke registreret nogen livreddende aktioner, hvor badegæsters liv var i fare.

Flere havde brug for hjælp

På Henne Strand udførte livredderne fire førstehjælpsaktioner, 34 forebyggende indsatser og 209 oplysende indsatser.

Ved Vejers Strand blev det til én førstehjælpsaktion, otte forebyggende indsatser og 211 oplysende indsatser.

På Rindby Strand rykkede livredderne ud til tre førstehjælpsaktioner og gennemførte 150 oplysende indsatser. Her var der ingen forebyggende indsatser i løbet af ugen.

Førstehjælpsaktionerne dækker blandt andet over behandling af snitsår, bistik, forstuvninger, dehydrering og andre mindre skader.

De forebyggende indsatser handler eksempelvis om at hjælpe badegæster væk fra farlige situationer eller advare om fralandsvind og strømforhold.

Varmen ventes at trække flere til stranden

Ifølge Anders Hammer fra TrygFonden Kystlivredning ser det ud til, at vejret bliver mere stabilt og varmt i den kommende uge. Derfor forventer livredderne endnu flere gæster på strandene.

“Det, vores udenlandske livreddere lægger mærke til, er, hvor glade danskerne og i særdeleshed børnefamilierne er for strandlivet. På de varme dage er mange på stranden hele dagen, og det er især de australske livreddere ikke vant til. På de mindre gode dage rent vejrmæssigt bruger danskerne stranden på alverdens rekreative ting som fx at surfe, svømme og gå ture langs vandet,” siger Anders Hammer.

Han fortæller samtidig, at de udenlandske livreddere også har bemærket, at danskerne kan være lidt for afslappede, når det gælder opsynet med børn.

“Vores udenlandske livreddere kan faktisk rigtig godt lide, at der ikke er så mange regler her i Danmark, som de er vant til, men de siger samstemmende, at vi er lidt for afslappede, når det gælder at holde øje med vores børn. Dér, hvor de kommer fra, ville det blive påtalt meget tydeligere, hvis voksne lader børnene være alene, især i vandet,” siger Anders Hammer.

Han opfordrer samtidig alle badegæster til at benytte områderne mellem de rød-gule flag.

“Kom endelig ned på stranden og tag en dukkert, og bliv gerne hele dagen, hvis lysten og tiden til det er der. Bad mellem livreddernes rød-gule flag, der markerer den zone, hvor livredderne særligt holder øje, og hvor I får den bedst mulige sikkerhed. Både børn og voksne er også altid velkomne til at komme hen og snakke med livredderne,” siger Anders Hammer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.