Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sabbatåret tog en drejning: Mathilde fandt sit kald i Esbjerg

8df99af9-3b43-419b-a1dc-31f0893c70d6-1024x768
Foto: Redaktionen

Mathilde Sinding Leth-Nissen er landet midt i Esbjergs unge miljø. Den 20-årige frivillige ildsjæl kommer oprindeligt fra Odder og bor lige nu på Platformen – byens tidligere efterskole, der i dag fungerer som et kultur- og fællesskabshus og kreativt samlingspunkt. Som Giv-Et-År-engageret bruger hun sin tid på at skabe fællesskaber og bæredygtige arrangementer, der samler byens unge.

“Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og gik lidt rundt og ledte efter, hvad jeg egentlig skulle bruge mit sabbatår på,” fortæller Mathilde.

Hun havde allerede en stærk frivillig profil fra sin hjemby, hvor hun var forperson i elevrådet, engageret i en sprogcafé og med til at starte Sporet, en frivillig gruppe bestående af unge, på det lokale kulturhus.

Fra Odder til Esbjerg

Efter gymnasiet skulle hun videre fra de vante rammer, og her endte hun i Esbjerg.

Det var fællesskabet og muligheden for at skabe noget nyt, der trak Mathilde mod vest. Nu bor hun i forhenværende forstanderbolig på Platformen, hvor dagene går med at stable arrangementer på benene og skabe oplevelser, der samler byens unge.

“Jeg har holdt to croquis-arrangementer på Platformen, og hver uge har jeg en keramik-aften, der hedder ‘Ungt Ler’,” siger Mathilde, mens hun fortæller videre: “Nu står den på secondhandmarked her på søndag sammen med Game Streetmekka, i samarbejde med Gro Selv. Det handler om at gøre noget bæredygtigt, men også bare om at samle en masse unge og skabe god stemning.”

Sabbatåret tog en drejning: Mathilde fandt sit kald i Esbjerg
Foto: Game

Når frivillighed giver mening

Det ligger dybt i Mathilde at engagere sig. Ikke på grund af forældrene eller traditioner, men fordi hun har mange idéer, der presser sig på for at blive til virkelighed.

“Jeg får virkelig meget ud af at se glæden hos andre, når jeg laver arrangementer. Det lyder måske banalt, men følelsen af at gøre en forskel giver også mig utrolig meget igen,” siger hun og tilføjer, at frivillighed giver hende mere værdi end høje karakterer nogensinde kunne have gjort.

Flere unge søger fællesskabet

Mathilde oplever, at flere og flere unge kaster sig ud i frivillighedens verden.

“Mit indtryk er klart, at flere unge søger frivillige fællesskaber. Man vil gerne møde andre, der brænder for det samme. Mange unge er også begyndt at forstå, at hvis man ønsker forandringer, må man selv være med til at skabe dem,” forklarer hun.

Et marked med mening

På søndag fylder secondhandmarkedet Game fra klokken 13 til 17. Her kan man finde genbrugstøj, kigge i plader fra SortCirkel, eller få fikset sit gamle tøj i repair-loungen, som to lokale unge står for.

“Jeg kan godt lide genbrug, fordi tøjet er mere unikt. Og så er der bare en god følelse ved at finde noget, der allerede er i cirkulation, frem for at købe nyt hele tiden,” siger Mathilde og fortsætter: “Det handler om klima og miljø, og så giver det en god følelse at vide, at man gør noget, selv i det små.”

Sabbatåret tog en drejning: Mathilde fandt sit kald i Esbjerg
Foto: Game

Fremtiden kalder

Til sommer slutter Mathildes år i Esbjerg, og hun ved endnu ikke præcist, hvad næste skridt bliver. Men én ting er sikkert: Frivilligheden slipper hun ikke.

“Jeg har søgt nogle frivillige projekter i udlandet, så måske ender jeg der. Men uanset hvad vil jeg altid have frivilligheden med mig. Det bliver en del af mit liv fremover,” slutter hun.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.