Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Særlig fællessang i Esbjerg: Frivillige skaber glæde hos demente

Af Niklas Grønborg
Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Det kan til tider være en svær opgave at være pårørende til en person som har fået en demenssygdom.

Det ved de, hos Aflastningstjenesten i Esbjerg. En af deres fornemste opgaver, er at gøre tilværelsen mere udholdelig og skabe livsbekræftende øjeblikke for mennesker med demens og deres pårørende.

Tidligere i år fandt de på et nyt initiativ.

Mandage i lige uger, er der fællessang for mennesker med demens og deres pårørende hos Aflastningstjenesten.

“Det særlige ved dette tilbud er, at det er sang – både for den demente og deres pårørende – en aktivitet der skaber dejlige minder, fællesskaber og kan udføres sammen. Efterfølgende er der kaffe og kage, hvor der er mulighed for at kunne sparre med andre i samme situation, om hvordan det er at leve med en demenssygdom.

Hvis man for nyligt har fået diagnosen med demens, opstår der ofte spørgsmål, som kan være rart at vende med nogen, der kender lidt til sygdommen. Her kan de frivillige som står for “Fællessang” også bidrage med samtaler, støtte og vejledning under kaffen ,” fortæller Marianne Korsbro, der er koordinator for Aflastningstjenesten i Esbjerg.

Særlig fællessang i Esbjerg: Frivillige skaber glæde hos demente

Aflastningstjenesten har 242 frivillige tilknyttet, som varetager forskellige opgaver.

De har Besøgstjenesten, hvor frivillige besøger ensomme ældre, som har et ønske om samvær eller aktivitet i og uden for hjemmet.

De har Vågetjenesten, hvor en frivillig sidder hos en døende fx om natten, hvor familien har brug for aflastning og samtidig sikre, at ingen mennesker skal dø alene. Endelig tilbyder Aflastningstjenesten aflastning til pårørende, der for eksempel har en kritisk syg eller dement blandt sine nærmeste.

“Vi har brug for flere frivillige – hos os bliver den frivillige ikke bare kastet ud i hjemmet. Vi matcher den frivillige til opgaven og klæder dem godt på, så de ved, hvad de skal gøre i de forskellige situationer, de kan møde” siger Marianne Korsbro.

Det giver mening

Ifølge Marianne Korsbro er fællessang blevet en stor succes både blandt deltagerne og deres pårørende.

Det mærkes blandt de demente, de pårørende og de frivillige, som alle fortæller at de glæder sig til fællessang.

“Det er fantastisk at se, hvor glade folk er her. Der var en, som sagde til os, at den eneste fejl er, at vi ikke gør det noget oftere,” siger Pia Mathiasen, der er frivillig.

Blandt de frivillige er der enighed om, at det er utrolig meningsfuldt at hjælpe og aflaste de demente deltagere og deres pårørende.

Særlig fællessang i Esbjerg: Frivillige skaber glæde hos demente

Aflastningstjenesten har flere musikere tilknyttet til fællessang, og det er dem i samråd med deltagerne, som bestemmer, hvad der skal synges.

En af musikerne er Flemming Nielsen, og han er glad for, at han kan være med til at sprede glæde hos de demente og deres pårørende.

“I flere år har jeg også spillet på plejehjem, og det er altid opløftende at opleve. Jeg prøver at vælge noget musik, jeg formoder, de kender, og det er, som om det vækker et eller andet i hjernen, og de kan synge med på de sange, de kender,” siger Flemming Nielsen.

Det er forskelligt fra musiker til musiker, hvad de vælger, der skal synges, men det er som udgangspunkt sange, som deltagerne kender og nemt kan synge med på.

“Nogle gange har vi også brugt rasleæg og andre instrumenter, for at gøre noget aktivt og skabe smil. Det kan hjælpe den demente til at blive i sangen og holde fokus. Vi startede med at have en musikterapeut på besøg, som gav os nogle gode fif til, hvordan vi bedst fanger alles interesse for sangen” siger Marianne Korsbro.

Ligesom de øvrige frivillige til fællessang er det også frivilligt, at Flemming Nielsen spiller og synger sammen med de fremmødte.

“Det er en generation af mennesker, som har været med til at bygge alt det, vi nyder godt af i dag, så det synes jeg, at de fortjener at få lidt igen af,” siger Flemming Nielsen.

Marianne Korsbro oplyser, at der er altid plads til flere, og hvis man ønsker at deltage i Fællessang kan man kontakte Aflastningstjenesten i Esbjerg.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.