Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Støt en vigtig sag: EfB laver en særlig indsamling til Børnecancerfonden

Af Michael Qureshi

På fredag d. 7. marts er en helt særlig dag.

Her gentages en stor tradition, som har udviklet sig over hele landet – og selvfølgelig også her i Esbjerg.

På fredag er det nemlig officiel fodboldtrøjefredag.

#FodboldtrøjeFredag er et tilbagevende tiltag udviklet af partner Danske Spil til fordel for og i samarbejde med Børnecancerfonden, og Esbjerg fB bakker igen i år op om initiativet.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den årlige indsamlingsdag er den første fredag i marts, og i 2025 falder #FodboldtrøjeFredag derfor på fredag d. 7. marts.

Særligt EfB MobilePay-nummer

EfB opfordrer derfor til, at du trækker i din favoritfodboldtrøje, når du skal i skole, på uddannelse eller arbejde eller noget helt fjerde, og derved hjælper med at sprede det gode og sympatiske budskab.

Alle indsamlede kroner på tværs af organisationer og private i hele landet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Igen i år har EfB-fællesskabet fået dedikeret eget, unikke MobilePay-nummer, som alle, der ønsker at bakke op om Børnecancerfonden opfordres til at bruge. Hver en krone går ubeskåret til kampen mod børnekræft.

MobilePay nummeret til EfB-indsamlingen er 120506

Og det kunne da være ret fedt, hvis EfB giver baghjul til Superliga-klubber eksempelvis.

Du er meget velkommen til at poste et billede af dig selv iført din trøje under #FodboldtrøjeFredag på sociale medier.

Forfærdeligt når kræft rammer især børn

Børn og kræft er to ord, som er uforenelige, men på trods af det får ét barn i Danmark konstateret kræft hver anden dag.

Det svarer til cirka 200 børn, som årligt må kæmpe sig gennem langvarig og intensiv behandling.

Og det sætter ar – ikke bare på kroppen – men også på sjælen.

For hele familien. Og selvom det måske lyder simpelt, så kan fællesskabet faktisk gøre en forskel, når livet ramler.

Med #FodboldtrøjeFredag samler vi ét stort hold af helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, der vil hjælpe børnene og deres familier.

Det er nemt at være med.  Alt, du skal gøre, er at følge tre lette steps: Doner, deltag og del.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.