Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter 20 år: Legendarisk kro på Fanø til salg

IMG_6944-1024x768
Sønderho Kro. Foto: MigogEsbjerg

Efter næsten to årtier på posten som værter for Sønderho Kro har Camilla og Jakob nu besluttet, at tiden er inde til at give stafetten videre.

Kroen er derfor blevet sat til salg, og parret lægger ikke skjul på, at processen gerne må tage den tid, det kræver for at finde de helt rigtige nye værter til at videreføre kroens 300-årige historie.

“Det er med et kæmpe ønske for kroens bevaring og videreudvikling, at vi gerne venter på de helt rigtige folk,” skriver de på Sønderho Kros Facebook side.

Camilla og Jakob beskriver de næsten 20 år på Sønderho Kro som “fantastiske” og fortæller, at de er både stolte og taknemmelige over de oplevelser, kroen har givet dem.

Jakob blev i sin tid mødt af en varm velkomst fra både lokale og stamgæster, og det håber de, at kommende værter også vil opleve, når de træder ind ad døren for første gang.

Efter 20 år: Legendarisk kro på Fanø til salg
Foto: MigogEsbjerg

Et stærkt udgangspunkt for næste kapitel

Selvom kroen nu er sat til salg, understreger parret, at de står et rigtig godt sted.

I 2025 blev værelserne renoveret, et nyt personalehus i byen blev købt, og året bød på en række spændende arrangementer. Takket være medarbejderne blev kroen desuden nomineret til priser i både White Guide og Den Danske Spiseguide.

Planen er, at kroen åbner som normalt igen den 12. februar, efter at holdet har nydt en velfortjent ferie og er i gang med at planlægge endnu en spændende sæson.

Parret ser fortsat et stort potentiale i Sønderho Kro og ønsker at give stedet videre på den bedst mulige måde, så de næste værter får en solid begyndelse på deres tid i Sønderho.

“Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer – både for os selv, men i særdeleshed for Sønderho Kro,” afslutter Camilla og Jakob i deres opslag.

Efter 20 år: Legendarisk kro på Fanø til salg

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.