Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Samler 9-70-årige: Unikt kor fejrer stort jubilæum

Det esbjergensiske Treenighedskirkens Drengekor fylder 60 år, og det skal fejres. I weekenden 13.- 14. december mødes over 100 gamle og nuværende sangere til fælles fejring i Treenighedskirken i Esbjerg oplyser koret i en pressemeddelelse.

Det sker i form af korprøver, der munder ud i en helt særlig udgave af de traditionsrige ‘De ni læsninger’ lørdag, 14. december kl. 16.00. Efter koncerten afholdes reception i kirken og en stor jubilæumsfest på Rybners Gymnasium for de mange medvirkende.

Treenighedskirkens Drengekor er grundlagt med forbillede i den engelske drengekorstradition, hvor de fleste større kirker har et drengekor tilknyttet.

Der findes ikke mange drengekor af den type i Danmark, og Treenighedskirkens Drengekor repræsenterer derfor en helt unik kortradition.

Koret driver en omfattende koncertvirksomhed i såvel ind- som udland, og har gennem årene været på koncertrejser i USA, Canada, Australien, Kina samt det meste af Europa.

Det har vundet stor anerkendelse for sit høje niveau, og har medvirket i flere radio- og TV-udsendelser i DR.

Koret medvirker også lejlighedsvist ved gudstjenester i kirken. Det ledes af Lone Gislinge og består for tiden af cirka 40 drenge og mænd i alderen 9- 70 år.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.