Se alle de nominerede: Landets gastronomiske elite klar til at dyste
Landets gastronomiske elite er klar til at dyste, når Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Whiteguide afholder de prestigefyldte konkurrencer Årets Ret med Gris og Årets Ret med Fisk & Skaldyr den 4. november på Axelborg.
Interessen for konkurrencerne har været overvældende i år, og det høje antal indstillinger fra nogle af Danmarks bedste restauranter vidner om en stærk passion for gastronomi.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
12 år med gastronomisk gris
For 12. gang hylder Årets Ret med Gris grisekødet som en essentiel del af topgastronomien.
Gris er ikke blot hverdagsmad, men en alsidig råvare med over 600 smagsnuancer, som kræver både teknisk dygtighed og kreativitet at mestre.
“Det er svært ikke at blive begejstret, når man ser det fantastiske felt af indstillinger, der er væltet ind igen i år.
Danske kokke er verdensklasse skarpe på fisk og skaldyr, og niveauet er endnu en gang tårnhøjt, med stort fokus på bæredygtige fangstmetoder, råvarevalg og smag som en central driver for mere fisk på menuen,” siger Anders Nicolajsen, som fremhæver de store udfordringer ved at indsnævre feltet blandt de mange topkvalificerede indstillinger.
De fire nominerede til Årets Ret med Fisk & Skaldyr 2024 er:
• Restaurant STUDIO, København
• Restaurant Moment, Rønde
• Restaurant Aure, København
• Restaurant TRI, Vestervig
Årets Ret med Fisk 2024 er støttet af Fiskeafgiftsfonden og Danmarks Fiskeriforening.
Konkurrencen og kåringen af vinderne
Følg med i oktober, når vi løbende præsenterer de nominerede restauranter.
Landbrug & Fødevarers jury af madanmeldere, kokke og eksperter rejser rundt i landet for at vurdere restauranterne, og besøgene bliver dokumenteret af kamera- og filmhold.
Denne metode, hvor juryen besøger kokkene i deres egne rammer, giver en uset dybde i smagsoplevelsen, som ofte overgår klassiske kokkekonkurrencer, og viser kokkene fra deres bedste side.
Opdateringer om restauranterne og deres konkurrenceretter deles på Instagram @gastroevents_lf og på deres hjemmeside, www.goderaavarer.dk.
Vinderne i begge kategorier afsløres ved et eksklusivt awardshow den 4. november 2024 på Axelborg i København.
Årets Ret med Gris og Årets Ret med Fisk & Skaldyr hylder innovation og kvalitet i dansk gastronomi.
Læs mere på www.goderaavarer.dk.