Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se billederne: Canadisk kunstner omdanner ikonisk bygning i Esbjerg

IMG_9869-1024x768
Emmanuel Young Jarus på toppen af siloen. Foto: Niklas Grønborg.

De fleste esbjergensere har sikkert bemærket, at Blue Waters ikoniske silo er ved at ændre udseende.

Arbejdet er nemlig for alvor gået i gang på Blue Waters store silo på havnen i Esbjerg.

Til sommer skal den markante bygning forvandles til et gigantisk kunstværk, og den canadiske kunstner Emmanuel Young Jarus er nu i fuld gang med at male på siloens facader.

Når værket står færdigt, kommer det til at dække omkring 2.300 kvadratmeter og bliver synligt fra både byen og havnen.

Arbejdet begyndte i juni, men vejret har allerede drillet undervejs.

Se billederne: Canadisk kunstner omdanner ikonisk bygning i Esbjerg
Udsmykningen forventes færdig midt i juli, og selve processen er en attraktion i sig selv, når skitsen langsomt vokser frem på betonen. Foto: Camilla Thorenfeldt

“Vi har mistet fire eller fem dage på grund af regn og blæst, så det er svært at sige helt præcist, hvornår det bliver færdigt. Men jeg forventer, at det står klar engang midt i juli,” siger Emmanuel Young Jarus.

Siloen bliver udsmykket på alle fire sider, og det stiller nogle særlige krav til kunstneren.

“Normalt maler jeg kun én væg, så jeg behøver ikke tænke så meget over det. Her har det været vigtigt for mig, at værket hænger sammen og kan opleves som ét samlet værk fra flere vinkler,” siger han.

Vand er en del af værket

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Blue Water og Gadens Museum, som står bag sammen med Esbjerg Kunstmuseum og Galleri GRISK.

Tidligere er det oplyst, at værket tager afsæt i både Blue Waters navn, Esbjergs forhold til vandet og en kunstnerisk reference til Tomás Saracenos værk Endless Big på Esbjerg Kunstmuseum.

Ifølge Emmanuel Young Jarus var vand også et klart ønske i designprocessen.

“De havde nogle forslag til, hvad de gerne ville have med, inden jeg lavede designet, og vand var helt sikkert en del af det,” siger han.

Han kalder selv siloen et spændende lærred at arbejde på.

“Det er en ret interessant bygning. Den har fire sider, men siderne er buede, og det gør den anderledes. Samtidig ligger den et sted, hvor man kan se den fra mange vinkler,” siger han.

Begynder fra toppen

For Emmanuel Young Jarus giver det bedst mening at begynde helt oppe fra toppen af siloen.

Det er både det mest krævende og det mest udsatte sted at arbejde, forklarer han.

“Jeg kan bedst lide at starte øverst. Det er det mest stressende sted at være, fordi liften er så langt oppe, som den kan komme, og alt er længst væk fra jorden. Når først toppen er på plads, bliver resten lidt lettere,” siger han.

Se billederne: Canadisk kunstner omdanner ikonisk bygning i Esbjerg
Den canadiske kunstner Emmanuel Young Jarus er i gang med et et kæmpe kunstværk direkte på Blue Water siloens facader på haven i Esbjerg. Foto: Camilla Thorenfeldt

Selve arbejdet foregår med en blanding af sprøjtepåføring, latexmaling, akrylmaling og pensler.

Når kunstneren står helt tæt på fladen, kan det være svært at se det samlede udtryk, og derfor går han og assistenten jævnligt væk fra siloen for at tjekke helheden.

Mange følger med

Ifølge kunstneren har der været stor interesse for projektet, siden han gik i gang.

“Mange mennesker spørger ind til det, så jeg kan godt mærke, at der er stor interesse,” siger Emmanuel Young Jarus.

Når værket står færdigt senere på sommeren, har han også et bud på, hvor man får den bedste oplevelse af det.

“Det bedste sted er oppe ved bænken over trappen. Derfra kan man se to af siderne på én gang, og det giver et bedre indtryk af værket, end hvis man kun ser én væg,” siger han.

Udsmykningen af Blue Water-siloen er en del af den større satsning omkring Gadens Museum Festival og kommer til at præge Esbjergs skyline i mange år frem.

Emmanuel Young Jarus forventer, at arbejdet er færdigt i løbet af juli.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.