Se de vilde billeder: Flere fangede nordlys over Esbjerg
Aftenen i Esbjerg var egentlig stille og mørk, som en vinteraften ofte er.
Men pludselig begyndte himlen at ændre karakter.
Over byen og langs vestkysten dukkede grønne, røde og lilla slør op på nattehimlen, da nordlyset viste sig og gav mange en oplevelse, man sjældent får med på disse breddegrader.
Nordlys lyste nattehimlen op
Selvom solen for længst var gået ned, var det netop solens aktivitet, der stod bag lysshowet.
Nordlys opstår, når kraftige soludbrud sender ladede partikler mod Jorden.
Når partiklerne rammer Jordens magnetfelt og atmosfære, frigives energi, og det viser sig som lysende bånd og slør på nattehimlen.
Farverne kan variere alt efter, hvilke partikler der er tale om, og i hvilken højde de rammer atmosfæren.
Sjældent syn over Danmark
Nordlys ses kun lejlighedsvis i Danmark og kræver særlige forhold, herunder høj solaktivitet og klart vejr.
Derfor var mange heldige i aftes, hvor forholdene gik op i en højere enhed flere steder i landet.
For mange blev det en spontan oplevelse, der trak folk udenfor sent på aftenen for at få et glimt af himlen.

Brugernes billeder fanger øjeblikket
Flere af MigogEsbjergs læsere, har delt billeder af nordlyset, som viser, hvordan farverne bredte sig hen over nattehimlen.
Nogle steder fremstod lyset som svage slør, mens det andre steder stod mere intenst og tydeligt.
Vi har samlet en række af jeres flotte billeder fra aftenen, som kan ses her i artiklen.













Du kan se flere billeder via vores opslag her.