Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se træningskampe og støt: Hver krone gives videre

Arkivfoto: Esbjerg Kommune
Arkivfoto: Esbjerg Kommune

Når Esbjerg Energy spiller træningskampe denne sommer, er det ikke kun spillet på isen, der er i fokus.

Klubben fortsætter succesen fra sidste år og opkræver 25 kroner i entré. Hver eneste krone går ubeskåret til Esbjerg Ishockey Klubs ungdomsafdeling.

Formålet er klart: At støtte fremtidens ishockeyspillere og skabe et stærkt fællesskab omkring sporten. Pengene skal være med til at sikre gode træningsforhold, nyt udstyr og engagerede trænere, fortæller Peter Husted, formand for Esbjerg Ishockey Klub.

“Vi arbejder målrettet på at forbedre oplevelsen for de yngste spillere. Det handler både om dygtige trænere og de rette redskaber – fra stiger og kegler til udstyr på isen,” fortæller Peter Husted.

Støtten til ungdomsafdelingen er ikke bare en investering i børn og unges fritid – det er også en del af Esbjerg Energys strategi om at udvikle lokale talenter, der på sigt kan spille på klubbens førstehold.

EIK’s ungdomsspillere er i øvrigt et fast syn til kampene, hvor de blandt andet sælger lodsedler og hjælper til med praktiske opgaver. Så næste gang du møder dem ved indgangen – giv dem en high five. De knokler for klubben – og for fremtiden.

Esbjerg Energy spiller træningskampe her:

Tirsdag den 19. august kl. 17.00 : Esbjerg Energy – Odense Bulldogs

Tirsdag den 26. august kl. 19.00 : Esbjerg Energy – Aalborg Pirates

Søndag den. 31. august kl. 15.00 : Esbjerg Energy – Frederikshavn Whitehawks

Fredag den 5. september kl 19.00 : Esbjerg Energy – Saale Bulls ( Tysk Oberliga )

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.