Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Seje unge iværksættere: En har lavet en mad-app og en anden flyver med drone

Af Mads Grinderslev
Et udsnit af de seje, unge iværksættere, som sammen med en af deres mentorer og Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker har arbejdet på at sætte fart i mange forskellige idéer. Foto: Privat.
Et udsnit af de seje, unge iværksættere, som sammen med en af deres mentorer og Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker har arbejdet på at sætte fart i mange forskellige idéer. Foto: Privat.

Unge og iværksætteri kan sagtens rime.

Det har otte unge i alderen 13-18 år vist – de har afsluttet et forløb på Esbjerg Ungdomsskoles iværksætterhold, og ifølge en udsendt pressemeddelelse har de boblet af idéer og initiativ. Tre af de unge har allerede startet egen virksomhed.

Under forløbet er nye idéer udtænkt, og der er givet hjælp og sparring til finpudsning af idéer, nogle af de unge allerede havde på forhånd. Der har været oplæg fra lokale erhvervsfolk og andre iværksættere, vejledning fra mentorer, som selv er selvstændige, og af Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker.

– Det har vist sig, at de unge mennesker har super meget potentiale, men har brug for at mødes, så de kan få støtte og hjælp til at få svar på de spørgsmål, som man ellers ikke lige kan finde svar på som ung iværksætter. Holdet har været så stor en succes, at vi forsætter med at udbyde det til næste år, udtaler Julie Skals, erhvervsplaymaker ved Esbjerg Kommune, i pressemeddelelsen.

MisterMealMate

De unge iværksættere er blandt andet blevet klogere på opsætning af hjemmesider, websalg, fotoredigering, udvikling af logo og produktion af markedsføringsmateriale som f.eks. t-shirts, klistermærker og plakater. Samtidig har de haft mulighed for at sparre med hinanden og sammen videreudvikle deres idéer.

Iværksætterforløbet har som nævnt resulteret i tre nye virksomheder.

18-årige Silas, som elsker at lave mad, har skabt appen MisterMealMate. Med den er det nemt at finde opskrifter baseret på de ingredienser, man allerede har derhjemme i køleskabet.

15-årige Silas fra Esbjerg har skabt sin egen virksomhed, Silasfilm, som specialiserer sig i droneoptagelser, mens 15-årige Nicklas har etableret sin egen virksomhed, der specialiserer sig i fitnessshakere.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien