Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidste brik er lagt: Suset offentliggør programmet i festteltet

OFF-THE-RAILS-1024x1024
Foto: Suset

Der bliver både musik, quiz, dans og lokale profiler på programmet, når Suset om få uger slår dørene op på Esbjerg Havn.

Festivalen har nu offentliggjort årets program i Tutten, som bliver den sidste brik i årets festivalprogram. Det oplyser Suset i en pressemeddelelse.

Tutten er festivalens festtelt, hvor publikum kan opleve alt fra koncerter og musikbingo til dans, pianobar og debatter med lokale profiler.

Sidste brik er lagt: Suset offentliggør programmet i festteltet
Foto: Suset

Lokale kræfter fylder programmet

Programmet i Tutten har igen i år et stærkt lokalt præg.

Blandt de offentliggjorte navne er Esbjerg Ensemble, Off The Rails, Hold Kæft, Stephen Cooper og pianobar med Jens Ottosen. Der bliver også mulighed for at deltage i musikquiz, musikbingo, stopdans og opleve musikalsk gaming med (N)TER.

Samtidig vender “Poul Madsen & Bybosserne” tilbage med et panel bestående af blandt andre Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, folketingsmedlem Anders Kronborg, Anett Egsgaard og Rikke Iversen, som skal diskutere en række hverdagsdilemmaer.

Sidste brik er lagt: Suset offentliggør programmet i festteltet
Foto: Suset

Et af festivalens hjertebørn

Festivaldirektør Tobias Kippenberger fortæller, at Tutten blev en stor succes sidste år, og at ambitionen har været at udvikle konceptet yderligere.

“Tutten var et kæmpe hit for publikum sidste år, så det har været en fornøjelse at udvikle videre på den lille, skøre scene, hvor vi skubber til grænserne for, hvad man kan forvente af musikken på en festival. Det er også et særligt rum, fordi vi får lov til at præsentere nogle lokale aktører for et større eller nyt publikum, end de er vant til. Så Tutten er et hjertebarn for alle os på Suset, og vi glæder os til at byde publikum indenfor i teltet,” siger han.

Med offentliggørelsen af Tutten-programmet er hele programmet til årets Suset nu på plads.

Festivalen finder sted den 21. og 22. august på Esbjerg Havn og i Byparken.

Sidste brik er lagt: Suset offentliggør programmet i festteltet
Foto: Suset

Fakta: Det kan du opleve i Tutten

Årets program byder blandt andet på:

  • Musikbingo med Lasse Sannerud
  • Musikquiz og stopdans med Anders Bjerring
  • Esbjerg Ensemble
  • Off The Rails
  • Hold Kæft
  • Stephen Cooper
  • Pianobar med Jens Ottosen
  • Nordisk Dans
  • Musikalsk gaming med (N)TER
  • “Poul Madsen & Bybosserne” med Jesper Frost Rasmussen, Anders Kronborg, Anett Egsgaard og Rikke Iversen

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.