Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidste kamp før det gælder: Team Esbjerg vil slutte af med manér

Team-Esbjerg-scaled

Det kan godt være, at spændingen ikke er på sit højeste, men der er stadig meget på spil, når Team Esbjerg fredag aften møder Ikast Håndbold i den sidste kamp i slutspillets gruppespil.

En speciel kamp venter i Dokken

Normalt ville en kamp mellem Team Esbjerg og Ikast Håndbold få håndboldfans til at spærre øjnene op. Men denne gang er situationen lidt anderledes. Begge hold har nemlig allerede sikret sig deres placeringer i puljen. Team Esbjerg har førstepladsen, og Ikast ender som nummer to uanset resultatet.

Cheftræner Tomas Axnér erkender, at det er en lidt speciel situation.

“Vi skal prøve at få forberedelserne til at ligne dem, vi plejer at have. Vi skal kigge på vores taktik og have en gameplan klar, så vi skal have en tilgang, som vi plejer. Vi ved selvfølgelig godt, at det er en kamp, som har mindre betydning, men når det så er sagt, så ser vi det også som en mulighed for at møde en god modstander, have en god kamp og arbejde videre på det, som vi gerne vil,” siger han.

Ingen planer om at lægge sig ned

Selvom kampen ikke ændrer på stillingen, understreger cheftræneren, at holdet naturligvis går på banen for at vinde.

“Det er en hjemmekamp, og vi er klar over, at der kommer mange tilskuere, som har købt en billet, så vi vil da helt sikkert gå efter at vinde,” siger Tomas Axnér.

Team Esbjerg har brugt de seneste uger på at finpudse de sidste detaljer, så holdet står stærkt til semifinalerne. Kampen fredag aften bliver også en mulighed for at justere de sidste ting af mod et stærkt hold som Ikast.

“Der er selvfølgelig ikke det normale pres, som vi normalt ser i et slutspil, og det er en fordel. Vi vil gerne være agtsomme og ikke vise for meget, og det er der også et spil i. Vi skal have gemt noget, til når de vigtigere kampe kommer,” siger Tomas Axnér.

Småskader bliver testet før kampstart

Henny Reistad og Rikke Iversen sad ude i den seneste kamp mod SønderjyskE med mindre skader. De bliver testet op til kampen for at se, om de er klar til at komme i aktion.


Team Esbjergs trup til kampen fredag den 16. maj kl. 20.00 i Blue Water Dokken

Målvogtere:
Anna Kristensen og Amalie Milling

Venstre fløj:
Elin Hansson og Sanna Solberg

Højre fløj:
Sarah Dekker og Mia Emmenegger

Streg:
Merel Freriks, Rikke Iversen og Kaja Kamp

Bagspillere:
Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Nina Koppang, Michala Møller, Henny Reistad og Mette Tranborg

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.