Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sjældne kort: Første åbningsdag bød på kæmpe handel

IMG_0830-1024x768
Foto: Migogesbjerg

Der bliver bladret ivrigt i mapper, pakket kort ud af forseglede pakker og peget ivrigt mod montre med sjældne Pokémon-kort.

På bordene ligger Pikachu, Charizard, Mewtwo, Umbreon og en lang række andre velkendte figurer, mens børn, forældre og samlere fylder den lille pop up-butik i Kongensgade.

Det er kun kort tid siden, dørene blev slået op, men Mads Jensen har knap haft tid til at trække vejret.

Faktisk stod de første kunder allerede klar, inden butikken åbnede.

“Det havde vi slet ikke forventet. Der stod allerede folk ude foran, før vi åbnede, og der har været smæk på den første halvanden time,” fortæller han.

Den 30-årige esbjergenser åbnede mandag sin første fysiske Pokémon-butik, og den start kunne næsten ikke være gået bedre.

Sjældne kort: Første åbningsdag bød på kæmpe handel
Foto: Migogesbjerg

En mappe gemte på en overraskelse

Mens kunderne gik på opdagelse blandt tusindvis af kort, kom en far ind i butikken sammen med sine tre børn.

Under armen havde han en mappe med Pokémon-kort fra sin egen barndom.

Kortene blev lagt på bordet ét efter ét, mens Mads Jensen gennemgik dem, vurderede standen og sammenlignede dem med salgspriser på det europæiske marked.

Kort efter var der indgået en handel.

“Vi har lige købt en samling for 14.000 kroner. Det havde jeg godt nok ikke regnet med på den første dag.”

Ifølge Mads Jensen er det sjældent hele samlingen, der er værdifuld.

“Der er måske to eller tre kort, der udgør 90 procent af værdien. Resten er mere almindelige kort.”

Han fortæller, at de fleste samlinger, folk kommer ind med, typisk bliver vurderet til mellem 2.000 og 3.000 kroner.

“Men indimellem kommer der nogle af de helt gode. Det er ikke usædvanligt.”

Sjældne kort: Første åbningsdag bød på kæmpe handel
Foto: Migogesbjerg

Et enkelt kort kunne have været en lille formue værd

Ét af kortene i samlingen fik især Mads Jensen til at spærre øjnene op.

Det var et ældre Umbreon-kort, som desværre havde fået en vandskade.

Skaden kostede dyrt.

“Havde det været i perfekt stand og fået den højeste PSA-gradering, så havde det været over 100.000 kroner værd.”

I stedet måtte kortet nøjes med en værdi på omkring 2.000 kroner.

“Det er jo det, der sker med de gamle samlinger. Dengang vidste folk ikke, at de skulle passe på kortene. Mange har ligget løst i skuffer eller været med i skoletasken.”

Ifølge Mads Jensen er skader næsten umulige at reparere.

“Hvis først et kort har fået et knæk eller en vandskade, så er der ikke rigtig nogen vej tilbage. Man kan ikke trylle den slags væk.”

Sjældne kort: Første åbningsdag bød på kæmpe handel
Foto: Migogesbjerg

Drømmen lever videre

Den travle åbningsdag giver optimismen et ekstra skub.

Mads Jensen havde på forhånd håbet, at esbjergenserne ville kigge forbi, men interessen har været større, end han havde turdet håbe.

“Vi har faktisk ikke gjort ret meget reklame. Jeg lagde det op i en Facebook-gruppe, og så har I skrevet om os. Jeg tror bare, rygtet er gået hurtigt.”

Han håber nu, at den gode start fortsætter de kommende dage.

“Hvis det bare fortsætter nogenlunde sådan her, så bliver vi rigtig glade.”

Pop up-butikken holder åbent i Kongensgade 8B frem til den 8. august.

Her kan besøgende købe Pokémon-kort, få vurderet deres egne samlinger eller sælge dem, hvis mapperne derhjemme gemmer på kort, der måske er mere værd, end de selv er klar over.

Sjældne kort: Første åbningsdag bød på kæmpe handel
Foto: Migogesbjerg

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.