Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skæbnekamp for EfB: Der er meget på spil i Horsens

Af Niklas Grønborg
Lars Lungi. Foto: Esbjerg fB
Lars Lungi. Foto: Esbjerg fB

Det er den tid på sæsonen, hvor fårene skilles fra bukkene.

Fredag bliver sidste spillerunde i grundspillet i NordicBet Ligaen, og der er meget på spil for EfB.

Når sidste kamp er spillet, bliver ligaen delt i to. De seks øverste hold skal kæmpe om en af de to pladser i Superligaen, og de nederste skal forsøge at undgå nedrykning.

EfB ligger på nuværende tidspunkt på en femteplads, men det er tæt omkring skillelinjen midt i tabellen.

Forud for sæsonen var EfB oprykkere til NordicBet Ligaen, og derfor vil det betyde meget for klubben, hvis det lykkedes at sikre en plads i top seks.

“Vi har fra starten af sæsonen haft en målsætning, der hed nummer fire til nummer otte, så hvis vi kommer i top seks, er målsætningen opnået, og det vil vi selvfølgelig kæmpe for,” siger cheftræner for EfB, Lars “Lungi” Sørensen.

Meget på spil

EfB har før sidste kamp 34 point og ligger på femtepladsen.

Bag dem ligger Kolding IF og Hillerød, som begge har 31 point.

Målscoren de tre klubber imellem er meget tæt, hvor både EfB og Hillerød har +6 i målscore og Kolding IF har +7.

EfB møder AC Horsens på udebane i sidste kamp. AC Horsens kæmper med i toppen af tabellen for en plads i Superligaen. Dermed venter der en svær kamp for EfB, men et point er nok til at sikre sig en top seks placering.

“Vi kan selv afgøre, om vi skal med i top seks, og det, synes jeg, er et fint sted at stå,” Fortæller Lars “Lungi” Sørensen.

Kolding IF møder hjemme Hobro IK, og Hillerød tager imod B.93 på hjemmebane fredag aften.

Hobro IK og B.93 ligger henholdsvis nummer otte og nummer ni i rækken. Derfor har EfB’s forfølgere på papiret nogle nemmere opgaver i kampen om top seks.

Skal score mål

I EfB er man fastbesluttet på at slutte grundspillet godt af. Også selvom det er en svær opgave fredag aften.

“Vi er klar på opgaven. Vi har mødt Horsens en gang i sæsonen, og det var en meget lige kamp. I løbet af ugen har vi selvfølglig kigget på modstanden, men det vigtigste for os er, at vi har fokus på vores egen spillestil,” siger Lars “Lungi” Sørensen.

Efter vinterpausen er det blevet til en sejr og et nederlag for EfB.

Ifølge Lars “Lungi” Sørensen er det vigtigt, at EfB får lukket ned for AC Horsens offensiv, hvis de skal have succes.

“De er rigtig dygtige offensivt, hvor de har et par virkelige gode spillere. Dem skal vi holde godt øje med, hvor de er på banen, og om vi kan udnytte, hvis de ikke løber med tilbage,” siger Lars “Lungi” Sørensen og fortsætter:

“Det er selvfølglig vigtigt, at vi får scoret. Vi har spillet mange tætte kampe, hvor vi er endt med at tabe 0-1, så når chancerne opstår, skal vi slå til.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.