Skal du have nye negle eller vipper?: Ny beauty salon åbner snart i BROEN
BROEN Shopping udvider nu sit udvalg af forkælelsesmuligheder med en helt ny beauty salon, der åbner fredag den 6. december.
Og det er kendte ansigter, der har valgt at åbne endnu en butik i BROEN Shopping.
Folkene bag King Bubble Tea åbner Beauty salon bag deres allerede nyåbnede Bubble Tea-butik.
Butikken hedder Nails and Beauty.
“Det glæder mig, at de har valgt at åbne. Butikken bliver så lækker, og det er virkelig dejligt at BROEN Shopping kan byde dem velkommen,” fortæller Janni Baslund Dam, der er Center Manager i BROEN Shopping.
Salonen er det perfekte sted for dem, der ønsker at forkæle sig selv med professionelle behandlinger i en afslappende og indbydende atmosfære.
Med fokus på kvalitet og velvære tilbyder salonen et bredt udvalg af behandlinger herunder pedicure og manicure, hvor dine hænder og fødder bliver plejet til perfektion.
Som noget nyt er det muligt at få smukke og fyldige vipper, da salonen også tilbyder det helt nye inde for eyelash-exstension.
De åbner med en masse gode tilbud med gode rabatter til deres kunder.
Uanset om du leder efter en hurtig behandling i frokostpausen eller ønsker en hel dag med velvære, står salonens erfarne personale klar til at tage imod dig.
Læs mere om butikken her