Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Skal du med på eventyr?: Unik mulighed for de unge i Esbjerg

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Selvom der stadig er lang tid til The Tall Ships Races kommer til Esbjerg næste år, så er forberedelserne i fuld gang.

I en pressemeddelelse oplyse Esbjerg Kommune, at en unik mulighed er opstået for de unge i Esbjerg Kommune. Lige nu er eventkoordinator Daniel Gram i gang med at lede efter eventyrlystne unge.

Når de imponerende skuder anløber Esbjerg 6. august, vil cirka 130 unge i alderen 15-25 år have sejlet med i kapsejladsen.

De unge går ombord i Kristiansand, Norge for at sejle med til Esbjerg og opleve et brag af en afslutning på The Tall Ships Races blandt andet med den festlige crew parade og en festlig aften for alle skibenes besætninger.

Det sker fra den 1. – 8. august.

Var selv med

I årene 2014, 2018 og 2022 har unge trainees, som de kaldes i Tall Ships regi, sejlet med på de traditionelle skibe.

Hver gang har oplevelsen været så fantastisk at de unge selv siger, at det er en oplevelse for livet. Øget tro på sig selv, styrkede engelskkundskaber og nye venskaber er bare nogle af de ting, som trainees har med hjem i rygsækken efter en kort men meget intens og givende tur.

Skal du med på eventyr?: Unik mulighed for de unge i Esbjerg

For nogle har det endda været et vendepunkt, som har sporet den unge ind på en mere maritim færd enten uddannelsesmæssigt eller i fritiden.

Lige nu er Daniel Gram ude at besøge mange af kommunens uddannelsesinstitutioner for at inspirere de unge til at tage del i kapsejladsen. I sommer var Daniel selv med om bord på et af de flotte skibe, og han oplevede, hvad det vil sige at være trainee.

”Når unge mennesker går om bord på en af de smukke sejlskibe, springer de ud i det ukendte. De lærer at arbejde sammen med andre, at tage ansvar og at finde styrke i udfordringerne på havet. Her handler det ikke om at klare sig alene, men om at løfte i flok og opleve det unikke fællesskab, der opstår blandt besætningsmedlemmerne,” lyder det fra Daniel Gram.

Oplevelsen til søs behøver ikke at være en solotur, og man kan sagtens tilmelde sig med gode venner og så ønske at komme på samme skib.

Kom med ombord

Der er to veje at komme med. Enten finder man en sponsor, som vil være en del af Sailors’ Club konceptet, eller man vælger selv at finansiere sin tur.

Har man en sponsor i ryggen, skal der lægges 10.000 kroner, og så er man som trainee garanteret en plads ombord.

Skal du med på eventyr?: Unik mulighed for de unge i Esbjerg

Betaler man selv er beløbet på 2.500 kroner og her ansøger man om at komme med, men der er også risiko for, at man ikke bliver udtrukket.

Interesserede kan også deltage i informationsaftenen på Erhvervsakademi Sydvest Esbjerg 14.november.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien